mandag den 28. september 2015

Måneformørklelse - eller!!!!

Jeg har de sidste par dage kigget ret meget på stjerner og måne. I sommerhuset er det dejligt at gå udenfor og kigge på nattehimlen. Så selvfølgelig skulle jeg også op og ud og se måneformørkelse i nat. Var ude flere gange, men desværre blev det ikke den oplevelse, jeg havde drømt om. Der var for mange skyer på det sted, hvor jeg var. Men på et tidspunkt tog jeg alligevel et billede.

mandag den 14. september 2015

Så der der sat gang i porsesnaps og brombærlikør

Jeg plukkede porse på min sommerhusgrund i går, og i dag har jeg sat gang i en snapseekstrakt. Det ser ikke ud af meget, men som nævnt laver jeg ekstrakt, der skal fortyndes, inden den drikkes. I min familie er man ikke de store snapseelskere, så det rækker!!!
I år prøver jeg også at lave brombærlikør, det bliver spændende at se, om det duer.
Nu er der i hvert fald sat gang i processen, og så er der bare at vente og vente......


Maling af SKURET

De første dage var der fint vejr til at male i, men det er jo nødvendigt, at det tørrer godt op ind imellem, der males, så det tager sin tid. Desværre nåede vi ikke hele vejen rundt anden gang. Vi kunne heller ikke rigtig blive enige om, hvordan vi bedst fik gavlspidserne malet. Hans mente godt taget kunne holde til, at jeg kravlede på det. Det mente jeg nu ikke, så vi blev enige om at gemme det til sidst - og så blev det regnvejr. Og vi nåede det så ikke i denne omgang. Og der var problemer med, at regnen kom for hurtigt efter vi havde malet den ene gavl, så det hvide farvestof trak ud, så det må have en omgang mere, når det er helt tørt.
Det skal nok blive fint, når det bliver helt færdigt. Lars, der skal komme og fylde jord på, har vist også travlt med at få høstet det sidste, men han kommer nok forbi engang, så vi kan få soklen og det rundt omkring ordnet. 
Cykler, gril m.m. er flyttet ind i Skuret.
 




onsdag den 2. september 2015

Granny stripes tæppe

Så blev mit første hæklede tæppe, et granny stripes færdigt. Ja færdigt kalder jeg det, selv om min tanke var, at det skulle have været større. Det er 150 x 120 cm. Jeg synes, det blev lidt tungt at sidde og arbejde på, og så ville det jo også blive tungt i brug. Derfor valgt jeg at slutte det.
Jeg skal såmænd nok finde anvendelse for det. Det kan altid komme ud i bilen og ligge.
Tæppet er hæklet i coops strømpegarn (70% uld - 30% polyamid). Garnet var på tilbud til 10,- kr/nøgle. Jeg har brugt hæklenål nr. 3 - og ca. 36 timer.
Det var rigtig hyggeligt at hækle, så det bliver ikke mit sidste hæklede tæppe.