søndag den 20. november 2016

Skriveblokering

Måske undres du over, at der ikke kommer nye indlæg her på bloggen. Det skyldes, at jeg må være ramt af en skriveblokering. Jeg elsker ellers at skrive, men for tiden skriver jeg slet ikke, hverken i min dagbog eller her på bloggen.  Siden Janne døde, har jeg ikke haft lyst til at skrive. Alle mine tanker bliver "inde i hovedet". Jeg gør mig rigtig mange tanker om både det ene og det andet, men de skrives ikke ned. Selv om jeg er omgivet af en masse dejlig mennesker, og min sorg jo slet ikke er noget at regne mod den sorg, Jannes familie er ramt af og som mange af mine tanker drejer sig om, ja så synes jeg sørme det er svært.