mandag den 18. maj 2020

Færdig - eller næsten!

Jeg har fået et par ting færdig.
Jeg var med i Karen Marie Dehns projekt med at brodere KÆRLIGHED. Det er blevet til endnu en 'pose'.
Et viskestykke, som kun manglede få sting, blev også færdigt. Det er påbegyndt engang på Skals.
Brødservietten er nu klar til 'gavekassen'.
Heksestykket er klar til at blive lagt i eddike, og så skal det syes ind i en pude.

Det skal blive til en pose/sæk til at gemme julegaver i. Den er også påbegyndt for et par år siden. Men nu skal den gøres færdig, så til er klar til den kommende jul






Taknemmelighed

Jeg er bare så taknemmelig. Jeg havde en fantastisk MORS dag.
Tidligt om morgenen - jeg var endnu ikke kommet i tøjet - ringede det på døren, og udenfor stod vores datter, som havde taget turen fra Købenavn for at glæde mig.
Hun havde så mange dejlige ting i bilen.
Til historien hører, at min mand og jeg ar været isoleret på bopælen siden landet blev lukket ned - på grund af mandens sygdom.
1
Jeg har længe talt om en stikkelsbærbusk. Det fik jeg af mine børn - samt en blåbærbusk og en brombærbusk.


En stor overraskelse var også en bænk, som datteren selv har lavet. Hun havde 'klunset' sig til sidestykkerne, som var røde. Dem havde hun malet sorte, og så havde hun træ - og værktøj med - og det hele blev samlet til denne flotte bænk.  Er hun ikke bare dygtig!  Da hun ved, jeg holder af at sidde i haven og brodere, var der en pude med, og en bakke, så jeg kan have det hele lige ved hånden.

Jeg er vildt imponeret - og så glad!
Ikke nok med det. Så hjalp hun med at få plantet i haven.


1






Ryddet op i gården. Gjort klar til at plante de tomatplanter, hun også havde med - og som hun selv har fremelsket. Endvidere blev der sat en lyskæde op i pergolaen, så nu kan aftenen nydes under en stjernehimmel





Selv fugleburet, som har ventet ca. 1 år på at komme op, fandt sin plads.






fredag den 1. maj 2020

Hæklede covers

Den anden dag så jeg hæklede covers på facebook , og da mine korkbrikker var rigtig grimme, tænkte jeg,  at det ville klæde dem, at blive shinet lidt op. Desværre kunne jeg ikke lige finde en gratis opskrift, men tænkte, at det bare måtte prøves alligevel. Jeg havde den grønne farve bomuldsgarn, og da jeg ikke synes så godt om denne farve, kunne der ikke ske så meget ved bare at gå i gang, så det gjorde jeg.