Svenske chokoladebrød

Her i huset bager vi altid svenske chokoladebrød til jul. Opskriften er i det første hæfte - Karolines Køkken, som vi fik tilsendt med posten for rigtig mange år siden. Bogen er slidt i laser, fordi den er brugt meget. Indeholder rigtig mange gode opskrifter.

1

Kagerne opbevares i en kagedåse, som jeg holder af. Det er nemlig 'Stinnes hus' der er afbildet på låget. Vi har engang fået is i denne dåse, som nu altså bruges som kagedåse.  På min morgentur ser jeg hver dag dette hus, som ejes og bruges af Palsgaard som gæstehus.

Færdig!

Jeg har en dejlig følelse, når jeg får ting gjort færdige. Jeg vil nemlig gerne have flere (mange) ting i gang på samme tid, og så kæmper de om i hvilken rækkefølge, de skal være færdige, for der er altid noget, som ikke er så spændende til sidst. Mine broderier er jo ikke noget, der skal bruges til noget særligt, så hvor lang tid, de er undervejs, betyder ikke noget.

 

Det tog eksempelvis længere tid, at sy hjertet med knaphulssting, end jeg først antog.

Disse 2 servietter er nu lagt på lager.

Småkager og strik

Småkager og strik er da ikke den værste sammenblanding. Den anden dag fik jeg bagt det første hold af julens småkager - vaniljekranse.

Og et par 'halsrør', strikket efter Hanne Pjedsteds opskrift, er også blevet færdige.

Om de bliver lagt i gavekassen, eller jeg selv bruger et af dem, har jeg ikke besluttet endnu.

Jeg elsker at lege

Jeg elsker simpelthen at lege, og heldigvis er der nogen, der godt gider lege med mig.
Først var mit barnebarn på besøg. Vi skulle se, hvad vi kunne få ud af de kastanjer, der var indsamlet.

1

Noah var dygtig med sylen og til at sætte tandstikkere i, og så måtte jeg gerne gøre resten. Men han ville nu gerne være den, der bestemte hvilke farver og perler, der skulle bruges. Det var en fin arbejdsfordeling, som vi rigtig hyggede os med.

Et par dage senere var der gang i perlerne igen. Men nu var det voksne, der var på besøg, hvor vi igen legede med perler. I begyndelsen gik det ikke godt med at stryge perlerne, men det kom vi nu efterhånden godt efter. Her er hvad jeg lavede. Jeg kasserede ikke de mislykkede, da de kan bruges udendørs. Jeg skal nok få dem placeret.

Jeg er absolut ikke færdig med at lege med perler. Det er rigtig hyggeligt, især når nogen gider lege med mig.
Manden min spurgte på et tidspunkt grinende, om han nu skulle til at kalde mig perlemor. Måske husker i sagen om politibetjentene, som havde brugt et ikke særlig flatterende ord (perker) om nogen, men hvor deres chef sagde, at man måtte have hørt forkert.  De havde sagt perler - et ord, som man brugte inden for politiet!!!!Herefter fik chefen tilnavnet perlemor.

Bogmærker

Der har været gang i hæklenålen. Der er hæklet blyanter, som kan bruges til bogmærker.

Selvfølgelig er der mange, der læser bøger på Ipad, og derfor ikke bruger bogmærker, men jeg kender heldigvis stadig en del, som holder af at have en bog i hånden, og som sikkert vil blive glad for et hæklet bogmærke.

"Strømpefabrikken"

I sommer lovede jeg, at strikke sokker til en familie. Det er jeg nu færdig med. Jeg synes, det er et dejligt let strikketøj, så jeg holder af at sidde og strikke sokker. Nu er det bare at håbe på, at de passer.

Jeg fik også brugt den strikkebog, jeg fik i fødselsdagsgave.  Derfra er hentet den lille kat og rævehovedet. Den bog, skal jeg nok få meget glæde af.

Motion i der fri

Lørdag sov jeg lidt længere end normalt, hvilket skyldes, jeg er igang med at læse bogen Løgneren af Martin A. Hansen. Jeg skal have den læst inden på tirsdag, da den er emnet i litteraturklubben på biblioteket. Derfor kom jeg sent i seng. Hvad jeg synes om bogen, vil jeg fortælle senere.
Men efter morgenkaffe og avislæsning cyklede jeg til Juelsminde, hvor jeg havde nogle ærinder. Tilbage på Skrænten var det efterhånden blevet tid til frokost. Lørdagsfrokosten gør vi lidt mere ud af. Til daglig portionsanretter vi en tallerken, med hvad vi må  spise, men i weekenden bliver der disket op til frokostbord.
Efter frokost kunne jeg ikke rigtig finde ro, så jeg ville gå en tur. Den tur blev lidt længere end jeg egentlig havde tænkt. Den gik ad Palsgaardvej ned til stranden bag As Kirke og ad stranden.
På palsgaardvej ligger den en stor sten

På billedet ser den ikke særlig stor ud. Jeg er 1,65 høj og stenen er større end mig. Jeg er kommet forbi den nu efterhånden mange gange, og hver gang undrer jeg mig over, hvad den måske skal bruges til. 

Iøvrigt nød jeg, hvad grøftekanten stadig kan byde på

• 

På turen langs havet så jeg en masse fugle, bl.a.skarven. Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har set den. Jeg synes, det er en så elegant fugl, når den sidder og kigger. Jeg ved godt, det bestemt ikke er en elsket fugl.

 

Desværre kunne jeg ikke komme særlig tæt på fuglene, men jeg nød synet.

Jeg gik og tænkte tanker, og var efterhånden kommet ret langt hen ad stranden, fordi det var så dejligt at gå der. Vandet 'klukkede' roligt, og så kommer vejrtrækningen også ned i samme rolige takt. Jeg nød virkelig, at gå langs vandet, men jeg måtte vende om og se at komme tilbage til Skrænten. Ofte synes jeg, at jeg bare kan gå og gå og tænker ikke særligt på, at jeg skal tilbage igen.

Så motion i det fri blev lørdag til en cykeltur på ca. 6 km, og en vandretur på godt 5 km.