I går sprang jeg over min daglige motionstur. Bildte mig selv ind, at jeg var for træt og vejret var for dårligt....Undskyldninger kunne jeg let finde. Men det går bare ikke. Min krop, især ryggen, kan ikke undvære motion, det ved jeg jo så udmærket godt. Så efter morgenmaden i dag, var det bare på med regntøj og af sted. Jeg blev ret våd, men så er et varmt bad jo bare det dejligere.
Jeg synes, jeg lige nu har lidt svært ved at få det fra hånden, som jeg planlægger. Måske er det omskiftet i vejret, der påvirker mig.
Heldigvis kom besked fra biblioteket, at nu var det min tur til at låne Maise Njors bog "Den forkerte giraf". Da jeg hentede den, faldt mit blik på en bog, der hed "Brug din kreativitet og udfold dit potentiale". Den kom også med hjem, så nu vil jeg krybe ind i sofaen og hygge mig, medens regnen fortsat siler ned. Måske skal der en kop te med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar