fredag den 6. september 2019

Taknemmelig

Jeg er bare så taknemmelig.
Mandens lillebror og hans kammerat kom og klippe vores hæk. Det er et større arbejde, da vi har hæk næsten hele vejen rundt om grunden. De gjorde hele arbejdet, samlede det afklippede sammen. Dejligt!

Aksel,  er her for at rette fliserne op i indkørslen. Det er en brønd. der havde bevirket, at fliserne var sunket, og det var nærmest farligt at bevæge sig op til døren, hvis man ikke var opmærksom på, hvor man trådte.
Aksel tog hækafklippet med på lossepladsen, der ligger i nærheden, hvor han skulle hente sand.
Det er faktisk et stort arbejde med at omlægge fliserne. Det var meget besværligt, at få dem taget op, og jeg tror ikke Aksel var gået i gang, hvis han havde vidst, hvor stort et arbejde, det egentlig var. Fliserne har vi selv lagt, ikke ret lang tid  efter vi købt huset. De  stammer  fra en parkeringsplads. Flere i området har disse fliser, da man bare kunne hente hos en entreprenør, der havde en oplagsplads lige her i nærheden.


Og lidt senere på dagen kom Annelise med en blomst, som tak fordi jeg havde passet deres postkasse i sommerferien.
 
Manden min må jo ikke foretage sig noget, der kan belaste hans krop lige nu. Det er svært for ham at se på, at andre arbejder og han ikke selv kan deltage. Men sådan er det altså lige nu, så vi er bare så taknemmelig for, at vi kender disse dejlige mennesker.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar