lørdag den 25. april 2015

Så er banebroderiet overdraget til Glud Museum

Museumsforeningens formand, Børge Hede, tog imod tæppet på museets vegne, fortalte  om banens historie og klippede snoren til udstillingen.
 
250 besøgende havde fundet vej til museet denne eftermiddag for at overvære overdragelsen. Efter snoren var klippet, blev broderiet nøje studeret.
 1
Det var ikke let at få plads til at tage billeder, men det må også anbefales, at tage på museet for at se broderierne.
 
3 tilfredse  brodøser: Inge, Ebba og Ulla.




onsdag den 22. april 2015

Siger tak med strikket kjole.

Anden påskedag var vi til Lisa Sofias dåb. En rigtig fin dåbsfest.
Hun var helt klar til at blive klædt i kjolen. 
Storesøster Anna Maria havde også en fest. Det var mormor, der forestod gudstjeneste og dåb, så alt var trygt og dejligt.
I den familie er der nogen, der kan noget med kager. Den smagte umanerlig godt. 
Som tak fordi vi var inviteret til at deltage i  denne dejlige fest, kom der gang i strikkepindene, og en lille kjole er nu afsendt










Havearbejde skulle have været gjort langt tidligere.

Haven trænger ret meget til at se, ikke en kærlig hånd, men derimod hakkejern og i svære situationer en spade. Den er nemlig ikke blevet passet i foråret, og ukrudtet har virkelig taget overhånd. Det har været hårde dage, men heldigvis fyldt med solskin og fuglefløjt. Jeg er nu cirka halvvejs igennem.
Jeg mødte denne lille fyr, som havde en utrolig flot farve.
Skvalderkål er der rigtig mange af i et af bedene, og de skal håndluges, hvis man skal gøre sig håb om at styre dem.
Kærmindesøster står fint lige nu.
1
1
Ud over ukrudt er der heldigvis også små lyspunkter.
Ryggen gør desværre "knuder", og selv om jeg tager mange hensyn, måtte jeg i går aflægge besøg hos Susanne, kiropraktoren.







mandag den 13. april 2015

Påskeliljer i Palsgaard Slotspark

Det er pragtfuldt at gå tur i Palsgaard Slotspark lige for tiden, da den er 'klædt' i påskeliljer.

Skagen i lukkesæsonen

Da både manden og jeg syntes, det var længe siden, vi havde været i Skagen, besluttede vi at tage en tur derop. Det passede os - og hotellet - torsdag/fredag/lørdag i sidste uge. Så vi pakkede tasken i solskin og kørte afsted.
Vi skulle bo på Plesners hotel. Et hotel, vi tidligere har boet på. Det har skiftet ejer, og er nu en del af Gilleleje Badehotel (ja det er altså rigtigt). Det har fået en kraftig make over, og fremstår  lyst og fint. MEN vi måtte konstatere, at badesæsonen bestemt ikke er startet endnu. Alting var lukket frem til 1. maj. Vi vidste godt, at museet var under om-/tilbygning. Skagen vågner tilsyneladende først pr. 1. maj.
Et rigtig hyggeligt lille hotel med venlig og imødekommende betjening.
1
 Havemøblerne var stillet frem, men det var bare for koldt at sidde der.
1
1
Dejlige opholdsrum, men de blev låst af, når personalet gik kl. 18. Der var mange gæster på hotellet, og ingen syntes om, at der blev lukket af så tidligt, selv om værelserne var fine.
1
Vi boede i nr. 7. Et dejligt værelse.
1
En 'stor' mand på en kæmpe bænk!
Vi fik såmænd en fin lille ferie alligevel. Vi besøgte Anne og Michael Anchers hus. Der var ikke mange besøgende denne fredag formiddag, så vi  kunne komme helt tæt på tingene. Så selv om jeg har besøgt stedet flere gange, var det hyggeligt at gå rundt der. Og tænk på onsdag er det 80 år siden Anne Ancher døde. Jeg er beundrer af hende. Hun tilkæmpede sig respekt og anerkendelse i en tid, hvor kvindelige kunstnere ikke var anerkendt for deres kunstneriske faglighed.
Gammel Skagen blev også besøgt. Selv om det nærmest var storm, skulle vi ud og gå en tur der. Jeg plejer altid at gardere mig mod at komme til at fryse, men denne gang, havde jeg fejlbedømt. Solen skinnede jo, da vi kørte fra Skrænten torsdag morgen, så jeg havde taget 'forårsjakken' med. Det skulle bestemt have været vinterjakken!
Manden min og jeg er vist ret enige om, at vi skal besøge Skagen igen, når museet er åbnet. Så må solen gerne skinne, jeg elsker nemlig at sidde på havnen og pille/spise rejer. Manden er mere til fiskefrikadeller, men det hele kan købes samme sted, så...
Får du lyst til at vide mere om det lille hotel, så kig på  http://www.hotelplesner.dk/.






torsdag den 2. april 2015

Kan man komme til skade ved at strikke?

Ja, jeg spørger bare, da jeg på det sidste har haft et par utilsigtede hændelser.
For nogen tid siden slog jeg hovedet så eftertrykkeligt mod garageporten, at jeg besvimede. Heldigvis kom jeg ret hurtigt til mig selv igen. Det ser jo ikke særlig godt ud, at ligge på den måde næsten lige ud mod vejen. Manden var ikke hjemme til at samle mig op. Den hændelse gav en ordenlig bule i panden. Den er stadig lidt øm, men har næsten fortaget sig.
I dag har vi så tilbragt halvanden time i venteværelset hos lægevagten.
Både jeg og manden ville gerne se udstillingen i Silkeborg med Per Kirkebys værker, så vi besluttede os for, at i dag skulle helliges museumsbesøg i Silkeborg. Vi kørte afsted og kom var kommet  igennem ca. halvdelen af udstillingen, da manden bemærkede, at han syntes mit øje så mærkeligt ud. Jeg havde godt nok haft ondt i øjnene til morgen, men tilskrev det, at jeg havde sovet dårligt - og læst en stor del af natten.
Det var desværre rigtigt, at højre øje var blodrødt - med ret meget blod, der dækkede en stor del af det, der skal være hvidt.
Jeg skal passe rigtig godt på øjnene. Jeg er opereret i begge øjne, går derfor til regelmæssig kontrol, og med besked om, at hvis der er det mindste, skal jeg komme ind og få kigget på det. Så jeg turde ikke løbe nogen risiko. Vi blev derfor enige om at køre hjem - og omkring lægevagten i Horsens. Man skal jo ringe til lægevagten, før man må møde op, men jeg havde ikke nummeret. Da vi kom ind i receptionen, henviste de til en telefon, jeg kunne bruge til at ringe med. Det var en lidt mærkelig fornemmelse, at stå der og ringe ind på den anden side af en væg. Heldigvis var det en flink person, der tog telefonen, og han sagde straks, at det ville de selvfølgelig se på.
Det gjorde de så, efter vi havde ventet ca. halvanden time.
Heldigvis viste det sig, at det var et blodkar, der var sprunget, og selv om det så voldsomt ud, skulle der ikke gøres noget. Med besked om, at der ville gå i hvert fald 14 dage, før det ville se ordentligt ud igen, kunne vi tage hjem. Og de beklagede, at jeg havde måtte vente så længe, men jeg var såmænd bare taknemmelig over, at kunne få set på det. Man hører jo så meget om lægevagterne!
Nu har jeg så siddet og strikket og tænkt, at det kan man vel da for pokker ikke komme til skade ved, for nu synes jeg faktisk, at det er nok !!!