Ja, jeg spørger bare, da jeg på det sidste har haft et par utilsigtede hændelser.
For nogen tid siden slog jeg hovedet så eftertrykkeligt mod garageporten, at jeg besvimede. Heldigvis kom jeg ret hurtigt til mig selv igen. Det ser jo ikke særlig godt ud, at ligge på den måde næsten lige ud mod vejen. Manden var ikke hjemme til at samle mig op. Den hændelse gav en ordenlig bule i panden. Den er stadig lidt øm, men har næsten fortaget sig.
I dag har vi så tilbragt halvanden time i venteværelset hos lægevagten.
Både jeg og manden ville gerne se udstillingen i Silkeborg med Per Kirkebys værker, så vi besluttede os for, at i dag skulle helliges museumsbesøg i Silkeborg. Vi kørte afsted og kom var kommet igennem ca. halvdelen af udstillingen, da manden bemærkede, at han syntes mit øje så mærkeligt ud. Jeg havde godt nok haft ondt i øjnene til morgen, men tilskrev det, at jeg havde sovet dårligt - og læst en stor del af natten.
Det var desværre rigtigt, at højre øje var blodrødt - med ret meget blod, der dækkede en stor del af det, der skal være hvidt.
Jeg skal passe rigtig godt på øjnene. Jeg er opereret i begge øjne, går derfor til regelmæssig kontrol, og med besked om, at hvis der er det mindste, skal jeg komme ind og få kigget på det. Så jeg turde ikke løbe nogen risiko. Vi blev derfor enige om at køre hjem - og omkring lægevagten i Horsens. Man skal jo ringe til lægevagten, før man må møde op, men jeg havde ikke nummeret. Da vi kom ind i receptionen, henviste de til en telefon, jeg kunne bruge til at ringe med. Det var en lidt mærkelig fornemmelse, at stå der og ringe ind på den anden side af en væg. Heldigvis var det en flink person, der tog telefonen, og han sagde straks, at det ville de selvfølgelig se på.
Det gjorde de så, efter vi havde ventet ca. halvanden time.
Heldigvis viste det sig, at det var et blodkar, der var sprunget, og selv om det så voldsomt ud, skulle der ikke gøres noget. Med besked om, at der ville gå i hvert fald 14 dage, før det ville se ordentligt ud igen, kunne vi tage hjem. Og de beklagede, at jeg havde måtte vente så længe, men jeg var såmænd bare taknemmelig over, at kunne få set på det. Man hører jo så meget om lægevagterne!
Nu har jeg så siddet og strikket og tænkt, at det kan man vel da for pokker ikke komme til skade ved, for nu synes jeg faktisk, at det er nok !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar