lørdag den 30. april 2016

Morgenvandring.

Nå morgen var det måske ikke helt! Men efter morgenmaden klædte vi (manden og jeg) os på til en lidt længere vandretur. Den gik gennem skoven ved Palsgaard, ned til "Fruens badehus", langs havet op over markerne, tilbage via Palsgaard Park og hjem. En dejlig tur, hvor håret blev luftet godt igennem.
Bøgen er sprunget ud. Det varsler, at vores søde, dejlige datter snart har fødselsdag. Lige siden hun blev født den 4. maj, har vi fulgt nøje med, om den nu nåede at springe ud, så vi kunne pynte til fødselsdagen med nyudsprungne bøgegrene.

Overalt i Palsgaard parken står løgplanter lige nu i fuldt flor. Det er et pragtfuldt syn, så hvis du er på de kanter, så smut forbi og nyd det enestående syn.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar