torsdag den 29. juni 2017

Strikket bamse

For snart længe siden strikkede jeg nogle bamser, men de blev ikke monteret, så de har ligget i bunken med ufærdige projekter. Jeg tror altid, at det kan jeg hurtigt ordne, men nej. Hvornår lærer jeg, at TING TAR TID. Jeg tror vist ikke, at jeg lærer det, min alder taget i betragtning. Men i går gik jeg i gang, og en blev da færdig
De øvrige må også gøres færdige. Selv om det roder i mit kreative rum, så pakker jeg det ikke væk, før de øvrige også er færdige.
Men der går sikkert nogle dage, for fredag/lørdag/søndag skal jeg på broderikursus på Karlsminde. Det glæder jeg mig vældig til, selv om fod/ben stadig driller. Men at mødes med de kreative  brodøser, hvoraf jeg ikke har set flere af den i et helt år. Det bliver bare dejligt.

onsdag den 28. juni 2017

Haveglæder

Selv om jeg ikke kommer ret langt omkring lige nu, glæder jeg mig over nu, at kunne gå morgentur i haven og plukke jordbær - og ikke mindst blomster, som kommer med indenfor til stor glæde.
Sådan ser min morgenmad ud lige nu - friskplukkede jordbær.
Storkenæb og mageritter. 
Og så må jeg 'pakke væk', at det netop var i haven uheldet med fod/ben skete.
 

tirsdag den 27. juni 2017

Morgentur i haven

For første gang i - for mig synes det - lang tid, kunne jeg gå en morgentur i haven. Foden er nu ved at indtage en nogenlunde normal størrelse. Jeg indrømmer, jeg er en utålmodig sjæl. Jeg plejer jo at gå 5 km hver morgen, for ligesom for at få dagen startet, men det har jo været indstillet i en periode på grund af 'den dumme fod'.
Disse billeder fra haven er en del smukkere! Jeg nyder at kunne gå ud og beundre disse blomster,



Det er første år, jeg har dette græs i haven. Det står og svajer så fint i vinden. 
Det har virkelig givet mig noget at tænke over, at jeg ikke har kunnet gøre lige præcis det, jeg gerne ville.
 
 

torsdag den 22. juni 2017

Heldigvis er det ikke hoved og hænder der er noget galt med

Sidste onsdag skete der noget med min fod. Jeg gik en tur i haven. Pludselig sagde det "klik" under foden. Det føltes mærkeligt. Jeg kunne mærke, at der var skete noget.Torsdag føltes det ikke godt og fredag var det slet ikke godt, men jeg sagde til mig selv, at "det, der kommer af sig selv, må vel også forsvinde af sig selv". Fredag var vi oppe og se Røde Orm. Heldigvis kørte sønnen os lige til indgangen, hvor vi blev hentet igen. I weekenden blev det ikke bedre. Tværtimod gjorde det nu også ondt længere op i benet. Det hele hævede op, var rødt og brændende. Så mandag måtte der andre øjne til at se på det.
Efter en tur omkring Ortopædisk ambulatorie med ultralydskanning var svaret, at det var en fibersprængning. Det skulle gerne blive bedre i løbet af 3 uger, ellers skulle jeg komme igen. Jeg skulle skåne fod/ben -holde det i ro. De tilbød mig krykkestokke, men det takkede jeg nu nej til, da det ikke ville være særlig hensigtsmæssigt i et hus med 2 etager.  Yderligere besked var, at det kunne tage 6-7-8 uger, inden det var i orden.
Det kommer nu af sig selv, det med at holde det i ro, da det gør ondt, hvis jeg bevæger mig ret meget rundt.
Men som sagt kan jeg da både læse og bruge mine hænder.
Her er lidt af det jeg har lavet.
For snart længe siden købte jeg 3 plastposer for 2 kr. på loppemarked. De 2 har nu fået et hæklet 'betræk', og kan bruges til mange småting.
For nogen tid siden har jeg hæklet et par små punge


De er har nu fået et plastfor, så de også kan bruges som kosmetikpunge - eller hvad det nu viser sig.
 



lørdag den 17. juni 2017

Røde Orm

I aftes var vi på Moesgaard og se Røde Orm. Om formiddagen var der smurt sandwich, vin lagt på køl, alt var klar til picnic på Moesgaard. Men desværre blæste det så meget, at vi besluttede at holde picnic hjemme i køkkenet. Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Det blæste virkelig meget, men det holdt tørvejr hele aftenen.
Det sidste stykke fra Beder kørte sønnen os, så vi blev sat af lige ved indgangen, og der blev vi hentet igen. -Heldigt for mine p.t. dårlige ben. Sønnen kendte "bagvejen" via Fløjstrup, så da vi først var ude fra P-pladsen, tog det ikke mange minutter, før vi var i Beder.
Vi var udstyret med tæpper, hue og handsker, så vi frøs ikke, men varmt var det langtfra.