Vågnede op til grå, tunge regnskyer og masser af vind. Efter dejlig morgenmad og en stille stund med morgenaviserne, blev jeg enig med mig selv om, at det var tid at snøre skoene og komme ned til havet. Det blev en større udfordring, da Carl i hvert fald ikke har forladt mit område. Der var flere gange, jeg havde svært ved at holde balancen. Men ned til havet kom jeg. Det var i oprør med hvide skumtoppe.
Turen gennem den lille lund - hvor jeg faktisk var bange for at få nedblæste grene i hovedet - bød på anemoner i fuldt flor. Så tilbage på Skrænten igen, var jeg tilfreds med mig selv. En storm skal da ikke holde mig inde!
Men solskin og stille forårsvejr ser jeg nu gerne snarest vende tilbage. Min krop hungrer efter at blive pakket ud.
1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar