Farvel til Dagmar, men goddag til Egon

Jeg hader stormvejr. Jeg bliver urolig indeni. Men glædes dog over, at bo et sted, hvor jeg ved, huset kan modstå en kraftig storm, og hvor der ikke er fare for oversvømmelse. Jeg ved, jeg er privilegeret.
Jeg behøver ikke at gå uden for en dør så længe stormen raser. Vi vil kunne klare os i flere dage om nødvendigt. Jeg kan bare hygge mig indendørs og vente på, at det suser forbi.
I eftermiddag har vi nydt varm chokolade. (I går eftermiddag serverede manden min helt uventet varm te med småkager for mig, da Dagmar rasede, og jeg var rastløs. DEJLIGT!)
Jeg kan ikke engang tage mig sammen til hverken strikke, brodere eller læse. Jeg går bare omkring og spilder tiden med ingenting. Søvn blev der heller ikke meget af i nat. Dagmar var en hurtig dame, men blev jo straks afløst af Egon, som ikke lige kan tage sig sammen til at forlade os. Jeg tror også han er stærkere end Dagmar var.

Måske hjælper det et godt glas vin til aftensmaden, som  består af hamburgerryg med grønsager.

Pas godt på hinanden alle jer, for hvem det er nødvendigt at være udendørs.