onsdag den 21. januar 2015

Telefon nu med varmedunk

På min morgengåtur gik min telefon død - helt død. Jeg mødte et par rådyr, som gik på marken. Jeg fik lyst til at fotografere dyrene i det lidt sne, der var. Et fint vinterbillede. Men ak, telefonen var bare sort og helt død. Åh, bare det ikke var en telefon med indbygget udløbsdato, var min første tanke. Jeg erindrede, at have hørt noget om, at der var telefoner, der gik død umiddelbart efter udløb af garantien.
Hjemme igen beroligede manden min mig dog med, at det havde han også været ude for. Det var sikkert, fordi det var koldt, og det bryder telefoner sig tilsyneladende ikke om. Det kunne jeg nu ikke forstå, når den havde ligget i min lomme. Men den blev sat til opladning, og der kom da også liv i den igen. HELDIGVIS.
Men det skal bare ikke lige ske igen, så den blev straks strikket en varmer til den.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar