tirsdag den 10. november 2015

Tiden løber......

- og jeg prøver at løbe med. Men for mig går det lige nu i et adstadigt tempo. Jeg mangler i den grad søvn. I nat blev det kun til et par timer, og det er slet ikke nok. Jeg stod op og gik rundt. Jeg læste lidt, men det sved i øjnene. Gik i seng igen, bare for at ligge og blive mere og mere 'ophidset' over, at søvnen ikke indfandt sig. Jeg kan så nu tænke over, hvorfor jeg ikke satte mig med et håndarbejde. Der er så meget, jeg gerne vil nå inden jul. Men det gjorde jeg ikke, for om natten kan jeg ikke koncentrere mig, så kører tankerne i ring.
Heldigvis kom jeg ud på min sædvanlige morgengåtur. En vask blev også klaret. Men nu sidder jeg blot og kigger ud på de farver, der er tilbage ude i haven. En salme falder mig i hu: Dybt hælder året i sin gang.
Vers 4 lyder:
Lad gulne hvert et blad på kvist,
lad falme alle strå,
Guds kærlighed, jeg ved for vist,
omskiftes ikke så.

Jeg har besluttet, at i dag er det nødvendigt med en middagslur, da jeg i aften skal mødes med veninder, og det plejer at være SÅ hyggeligt med gode samtaler og mange grin. Vi slutter altid af med sang til Mette Karins klaverspil, og det bliver som regel sent inden vi siger godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar