Dejlige september

September viser sig virkelig fra sin allerdejligste side lige nu. Jeg glæder mig så meget over, at solen skinner. Det gør noget ved mit humør.
Den anden aften gik solen flot ned over Klejs Bakker, som jeg kalder det

Hvis en fotograf så dette billede, ville det få bundkarakter, men pyt, jeg vælger at bruge det alligevel. Det er taget fra min øverste terrasse, og flagstangen fylder, men jeg kan lige præcis genkalde mig de smukke farver ved denne solnedgang. Jeg kom såmænd også til at tænke på den brændende tornebusk. Det er ikke en tornebusk, men en trækrone.

I morges kiggede jeg ud af vinduet på øverste etage, og der ser jeg solen stå op

Det måtte også lige fastholdes, selv om jeg måtte op på vejen for at tage et billede. Fint nok, så fik jeg sagt godmorgen og udvekslet lidt med en af mine venner, der var på vej på arbejde. Sammen stod vi et øjeblik og nød den flotte morgenhimmel.

Men et kvarter efter, da jeg skulle afsted på min morgentur, regnede det. Ikke meget men nok til at blive lidt våd.

Ingen, der læser med her på min blok, kan vist være i tvivl om, at jeg elsker at være ude i naturen og følge dens gang. 

I går var det jævndøgn, hvilket jo betyder at dag og nat er lige lange. Det er mørkt nu, når jeg står op om morgenen, men heldigvis varer det kun 3 måneder, så vender det jo igen, og vi går mod lysere tider.

I skal også lige se, hvad jeg mødte den anden dag ude i haven

Æbler lyser rødt på træernes grene.

Jeg fik jo en del æbler til dekoration hos min søde nabo. - Og når jeg først har fundet "bindekassen" frem, så kan jeg næsten ikke stoppe igen. Så efter min morgengåtur og en cykeltur til Juelsminde, gik jeg ud og klippede nogle grene, så jeg kunne lave endnu en lille dekoration. Alt imedens jeg ikke kunne lade være med at tænke på teksten (og synge lidt) af denne sang: 

Æbler lyser rødt på træernes grene

høsten går ind.

Går igennem skoven ganske alene,

stille i sind.

Gyldne farver og sensommerbrise

fylder hjertet med vemodig musik

-går og nynner en sensommervise

fjernt fra byens larmende trafik.

Hvis du bliver nysgerrig efter at se hele teksten, står den i Højskolesangbogen som nr. 337.

I går havde jeg besøg af en veninde, som har været på Svalbard for at male. Det var rigtig interessant, at se, hvad der var kommet i hendes skitsebog. En skitsebog er simpelthen den bedste rejsekammerat man kan have, hvis man vil fastholde dejlige øjeblikke fra rejser. En mørk vinteraften kan jeg finde på, at hente min skitsebog frem fra f.eks. Mallorca, og straks er jeg tilbage i dejligt solskin og kan mærke, hvad jeg følte, da jeg gik ad bestemte stier oppe i bjergene. Eller sad og nød stilheden i klosterkirken.

Efterår - eller hvad?

Hvor har jeg forsømt min blok! Jeg havde de bedste intentioner om, at nu ville jeg begynde at skrive igen. Jeg har sørme heller ikke manglet lysten, men hvad min tid bliver af, kan jeg spørge mig selv om, når jeg om aftenen går til ro. Ofte har jeg tænkt - jeg nåede ikke meget i dag, men sikke en dejlig dag! - Og sådanne dejlige dage, siger jeg TAK for hver aften.
Da man første september så startede med at tale om efterår, tænkte jeg, det er da lige til at blive deprimeret af. Hvad er denne sommer blevet af ?  Selv om jeg elsker alle vores årstider, syntes jeg alligevel, det var for tidligt at tale om efterår. Heldigvis ville vejret da også andet end vise, at det nu var efterår. En sensommer, med dejlige temperaturer, som jeg virkelig har nydt.
Men efterår eller ej, så har jeg nydt at plukke brombær, selv om der ikke var så mange i år.
Hvert år nyder jeg også at plukke lyng, men det var jeg ved at gå glip af i år. Vi plejer at køre til Harrild Hede, og der var vi sidste weekend, men hvad viste øjet? At lyngen faktisk var afblomstret. Lidt fik jeg dog med hjem, så der er blevet bundet kranse

Der blev til 3 kranse og nogle buketter. 

Det eneste jeg har lært om at binde kranse er, hvad min mor viste og lærte os piger, når der i december skulle bindes adventskrans og kranse til kirkegården. Men jeg nyder at stå med det, og især i år, hvor vejret var, så det kunne foregå udendørs. Jeg tænker også tit på, at jeg gerne ville lære mere og blive bedre til det, men det tror jeg efterhånden ikke helt kommer til at ske.
For nogen tid siden var vi til frokost hos venner, der har en dejlig have. I haven stod et træ med de fineste små røde æbler. Jeg spurgte, hvad det var for æbler. Det vidste de ikke. Det var et selvsået træ. Jeg sagde, at de ville være rigtig fine til dekorationer. Det var også det, de blev brugt til. Der var mange, så jeg kunne da gerne få nogle, og så en dag kom der en hel lille spand fuld af de dejligste små æbler. De er blandt andet blevet brugt til

Så september, selv om de kalder det den første efterårsmåned, er nu dejlig.