fredag den 16. september 2016

Efterår - eller hvad?

Hvor har jeg forsømt min blok! Jeg havde de bedste intentioner om, at nu ville jeg begynde at skrive igen. Jeg har sørme heller ikke manglet lysten, men hvad min tid bliver af, kan jeg spørge mig selv om, når jeg om aftenen går til ro. Ofte har jeg tænkt - jeg nåede ikke meget i dag, men sikke en dejlig dag! - Og sådanne dejlige dage, siger jeg TAK for hver aften.
Da man første september så startede med at tale om efterår, tænkte jeg, det er da lige til at blive deprimeret af. Hvad er denne sommer blevet af ?  Selv om jeg elsker alle vores årstider, syntes jeg alligevel, det var for tidligt at tale om efterår. Heldigvis ville vejret da også andet end vise, at det nu var efterår. En sensommer, med dejlige temperaturer, som jeg virkelig har nydt.
Men efterår eller ej, så har jeg nydt at plukke brombær, selv om der ikke var så mange i år.
Hvert år nyder jeg også at plukke lyng, men det var jeg ved at gå glip af i år. Vi plejer at køre til Harrild Hede, og der var vi sidste weekend, men hvad viste øjet? At lyngen faktisk var afblomstret. Lidt fik jeg dog med hjem, så der er blevet bundet kranse
Der blev til 3 kranse og nogle buketter. 
Det eneste jeg har lært om at binde kranse er, hvad min mor viste og lærte os piger, når der i december skulle bindes adventskrans og kranse til kirkegården. Men jeg nyder at stå med det, og især i år, hvor vejret var, så det kunne foregå udendørs. Jeg tænker også tit på, at jeg gerne ville lære mere og blive bedre til det, men det tror jeg efterhånden ikke helt kommer til at ske.
For nogen tid siden var vi til frokost hos venner, der har en dejlig have. I haven stod et træ med de fineste små røde æbler. Jeg spurgte, hvad det var for æbler. Det vidste de ikke. Det var et selvsået træ. Jeg sagde, at de ville være rigtig fine til dekorationer. Det var også det, de blev brugt til. Der var mange, så jeg kunne da gerne få nogle, og så en dag kom der en hel lille spand fuld af de dejligste små æbler. De er blandt andet blevet brugt til
Så september, selv om de kalder det den første efterårsmåned, er nu dejlig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar