Manden og sønnen havde gravet af, så der kunne lægges sten ved sommerhuset. Nu skulle ral så indkøbes. Men det blev lidt af en opgave. Vi spurgte på betonfabrikken i Ringkøbing, men det havde de ikke. De havde kun noget, der hed blå Thyborøn. Men vi skulle jo ikke have blå sten. Da vi så spurgte en lokal, hvor de fik sten leveret fra, var svaret betonfabrikken. Vi skulle bare gå om bag ved og spørge der. Og ganske rigtigt. Der lå jo lige det, vi skulle bruge - i store mængder. Men derude har det et andet navn!
Manden havde beregnet, hvor meget, der skulle bruges. Jeg syntes, det lød af meget med så mange tons, men han plejer at regne rigtigt så....
Aftalen var, at det skulle leveres mandag formiddag, så vi kunne komme i gang inden det blev for varmt. Men ak, der kom intet, så da det blev middag, ringede vi - og de beklagede, at der var sket en fejl, det skulle straks blive leveret. Og der kom så et halvt billæs. Der vejer man vist ikke!
1
Der blev heldigvis også tid til at nyde det lidt. Og dejligt, at cyklerne kom hjem. De har været stillet hos naboen i to et halvt år, og de manglede kun lidt luft og at blive vasket, så var de klar til en cykeltur.
Den første tur gik langs fjorden til Ringkøbing, hvor vi indtog en dejlig middag på Hotel Ringkøbing.
Her gik vægterne en runde og sang vægtervisen
Ringkøbing er en dejlig by at besøge, og især når turen ind går langs fjorden på cykel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar