2016 starter med at jeg udsætter.

Det lover faktisk ikke godt for 2016. Jeg starter med at udsætte. Jeg havde besluttet, at julen skulle pakkes væk i dag. Det var min tanke i går, men da jeg stod op i dag og gik ind i stuen, tænkte jeg, jeg bliver trist, hvis alt pakkes væk nu. Derfor har jeg besluttet, at det først skal ske på mandag. Jeg vil nyde det lidt endnu.
I år har minderne nemlig nærmest stået i kø. Det er 50 år siden, vi købte vores første julepynt hos købmand Skovgaard i Solbjerg. Vi var lige blevet gift, og selvfølgelig skulle vi have juletræ i vores nye lejlighed, men vi havde jo intet at pynte med. Derfor købte vi ind hos den lokale købmand. Alt - eller næsten alt - hvad vi købte, har vi endnu, gemt i de originale kasser. Så da datteren og jeg i år skulle pynte træet, blev det med den julepynt, der er 50 år gammelt, samt det, vi har fået foræret, eller selv købt, når familien har været rundt i verden.

Nogle kan måske huske disse glasting, som er meget skrøbelige, men altså hos os har holdt i 50 år. 

Julemanden blev indkøbt første gang, vi besøgte datteren, da hun  næste lige var startet på Yale .

Besøget fandt sted i oktober måned, og jeg kan se for mig, de flotte farver, der var på den tid af året der, samt alle de små egern, der løb omkring overalt.

Nu vil jeg sætte mig i stuen og nyde det.