mandag den 4. januar 2016

Blæst og kulde

Jeg giver blæsten skylden for, at jeg vågnede i nat med ondt i hovedet. Jeg skal da lige love for, at vinteren kom blæsende, og mit hoved holder tilsyneladende ikke af blæst. Meget fik jeg ikke sovet i nat. Selv om jeg havde ondt i hovedet, besluttede jeg, at jeg måtte med ud på vores morgentur. Vi har holdt nytårsferie, så i dag var starten på det nye år med hensyn til vandreturene. Vi starter kl. 8 og det er kl. 8 og ikke 5 minutter over. Det passer mig fint.
Jeg havde fundet vintertøjet frem, så jeg var klar i hvert fald med hensyn til påklædning.
Jeg skal lige love for, at der stormede. Det var svært at holde balance, da vi først kom ud i det fri. Men fast stod vi da, og kom igennem.
Tilbage i mit lune bo, var der lidt korrespondance, der skulle klares. Det er det blevet.
De gøremål jeg ellers havde bestemt, skulle klares i dag, er udsat.
Nu vil jeg pleje mig selv, og håbe på, at hovedet snart bliver bedre. Jeg vil putte mig under et dejligt tæppe, da jeg fryser. Manden siger, at det i hvert fald er varmt over hele huset, og jeg tror ham gerne. Det er nok mig, der er en "frossenpind" i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar