Så syng da

Sang er der blevet en del af i denne uge. Mandag startede med sang på Hellebjerg om formiddagen. Dejligt at synge sammen med næste 150 glade sangere. Temaet for denne dag var vinter, men vinteren var nærmest fraværende i mandags - i hvert fald i Juelsminde. De der kom syd fra kunne dog berette, at der var lidt hvidt derude.
Men i går viste vinteren sig så også her i form af lidt snevejr og megen blæst.
I går aftes havde jeg besøg af  "Litteratur og broderigruppen". Vi bibeholder navnet, selv om der ikke bliver broderet ret meget. Vi har alle nået en alder, hvor synet kræver rigtig godt lys for at brodere, så det er blevet litteraturen, der fylder mest. Når vi har diskuteret litteratur - og alle livets tilskikkelser i øvrigt. Kaffen er drukket og kagen spist, så skal der synges.
Det er så livgivende med sang - og gode grin. Der blev grinet rigtig meget i aftes. Lige pludselig var klokken over 24, så der skulle synges en aftensalme, og vi måtte sige godnat og skilles.
Jeg glæder mig allerede, til vi skal mødes om en måned hos Karin.
I dag har jeg ikke lavet meget andet end lidt håndarbejde. Jeg manglede et varmt pandebånd, så det blev strikket

Jeg tror, jeg liver glad for det. Det er så dejlig blødt, strikket i alpacagarn.

Den 3. hånd

 Når jeg laver håndarbejde, mangler jeg ofte en til at holde ved - en ekstra hånd. Det har jeg måske løst nu.

Jeg har pakket en mursten ind i filt.  Jeg tror den kan hjælpe mig, når jeg lige står og mangler en ekstra hånd. Egentlig ville jeg have dekoreret den med broderi, men jeg  afventer lige og ser, om det er bedst, den er helt plan. Jeg kan jo senere dekorere den.

I øvrigt er det ikke en helt tilfældig mursten, jeg har brugt. Jeg fik den for et par år siden af Pia, der havde været i gang med at renovere Møllegården. Møllegården, hvor min afdøde søster og svoger levede hele deres voksenliv, og hvor deres 3 børn er født, heriblandt Pia, der overtog huset, da min svoger døde. Min familie har tilbragt rigtig meget tid i Møllegården. Minderne vælder frem. Jeg savner så ofte min søster. Vores 2 familier har tilbragt så meget tid sammen. Vi tog på ferie sammen, holdt jul, påske og pinse sammen - men alt har jo sin tid - så nu må jeg nøjes med de dejlige minder.

Rotter

på loftet har vi ikke. Men til jul hæklede jeg bogrotter, som blev foræret væk i forbindelse med boggaver. Nu har jeg hæklet lidt flere

som venter på at flytte ind i bøger. 

Jeg skulle også lige prøve lidt andet. Det blev til en koala. Det blev ikke den store succes, så det gentages vist ikke.

Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!

O, søde vår, så er du atter nær!
Ja, bare det var så vel. Men dejligt var det på min morgentur, hvor jeg nød solopgangen. Det er så pragtfuldt, at se solen komme op rød og rund. Men knap så dejligt var det, da jeg skulle skrabe  bilen ren for is, inden jeg kunne komme ud at handle.
Jeg måtte også lige ned i haven og kigge.  Og et par af de små erantis kom med indenfor

Der er også andre løgplanter, der er fremme, men de fik lov at blive stående og nydes indefra.

Julegaver på engelsk

I julegave fra min søde datter, som bor i New York fik jeg blandt andet 3 strikkebøger:
Knitted Socks,  Knitting Hats & Mittens, Icelandic Handknits

Jeg har dog aldrig prøvet at strikke efter en engelsk opskrift. Men det er rigtig fine bøger med mange  diagrammer, så jeg var sikker på, at jeg nok skulle få glæde af dem. - Og jeg må indrømme, at jeg læser strikkebøger med lige så stor glæde som skønlitteratur. Jeg hygger mig med at sidde med en strikkebog med flotte billeder, og det var selvfølgelig det, min søde datter godt ved. 

I tirsdags kørte jeg til strik i Horsens (Seriøs strik for sjov). Her var en del af programmet, at man fremviste, hvis man havde fået strikkebøger i julegave. Jeg viste mine bøger og fortalte, at jeg aldrig havde strikket efter en engelsk opskrift. Det viser sig så, at Berit havde lavet en oversættelse af engelske udtryk til dansk, og fluks sendte hun mig disse oversættelser. TAK Berit. Nu ved jeg, at jeg kan strikke efter opskrifterne i bøgerne. Lidt sjovt var det faktisk også, at en anden havde fået Icelandic Handknits på dansk. Så hvis der er noget, jeg ikke lige kan finde ud af, kan jeg sikkert låne den danske udgave på biblioteket.

Weekend og solskin

Dejligt som solen skinner i dag. Jeg sidder lige nu og ønsker, at jeg får energien tilbage til at skrive her på bloggen igen. Jeg ved ikke om det er energien, der mangler - eller om det er lysten. Jeg har nu svært ved at forstå, at det skulle være lysten til at skrive, der har forladt mig. Jeg har altid holdt meget af at skrive, men selv den dagbog, jeg har skrevet gennem efterhånden mange år, er blevet svigtet i 2016. Dagbogen har jeg tidligere betroet både stort og småt, om ikke andet, så hvordan vejret var lige den dag. Det vil jeg også gerne igang med igen.
En tur rundt i haven i solskin er bare dejlig og se, hvad der begynder at titte frem

1

En anden ting, som også gerne må ske i år er, at jeg holder fast i, at jeg skal gøre de ting færdige, som jeg har igang. Det drejer sig især om mit håndarbejde. Jeg har det med at gå igang med nye projekter inden jeg har gjort det færdigt, som er igang. Uha, der ligger meget i skufferne!

Men her først i det nye år blev jeg spurgt, om jeg ville strikke en vest til Carl. Det skulle være str. 18 mdr. og det er jo hurtigt gjort.

1

Der mangler nu kun at finde 3 knapper, og så skal det afsendes til Esbjerg i håb om, at det så også passer den lille fyr. Jeg er bare så god til "overspringshandlinger".

Glædelig 2. søndag i advent.

Nu er jeg ved at løbe julen i gang. Løbe er måske så meget sagt, men lige nu er jeg vendt tilbage fra en spadseretur i Palsgårdparken. Et sted jeg ofte går tur.

Men jeg er stille og roligt  ved at komme i gang med juleforberedelser. I den forgangne uge har jeg fået bagt småkager. Vanillekranse, svenske chokoladebrød, fedtebrød og brune kager. Så får den opgave et flueben. Jeg nød at bage, selv om jeg ikke er lige så glad for den ovn, jeg har nu, som den tidligere. Men den havde jo også tjent mig i mange år, så vi kendte hinanden rigtig godt, men det kommer jeg vel også til med den, jeg har nu!
I går startede vi tidlige hjemmefra med kurs mod Århus, i håb om at få købt nogle julegaver. På vej ned mod butikkerne kom manden min i tanker om, at han havde glemt sin telefon i bilen, og den kan han da slet ikke undvære. Så han måtte gå tilbage. Vi aftalte, at jeg fortsatte mod Bruhns, og vi kunne så ringe sammen, når han nåede derned. Jeg syntes han var længe om det, men jeg fik da købt lidt og vi fandt hinanden. Jeg er vant til at bevæge mig ret hurtigt, men det slog mig, at manden havde lidt svært ved at følge med. Da jeg på et tidspunkt spurgte, om der var noget galt, måtte han erkende, at da han gik tilbage efter telefonen, havde mærket ' et smæk' i det ene lår. Og det gjorde nu særdeles ondt. Det viser sig, at han nok har fået en fibersprængning - det siger han i hvert fald - og fra hans tid som fodboldspiller, mener han bestemt at vide, hvad han taler om. Så han skulle da ikke 'trækkes' mere rundt. Han blev placeret i Musikhuset, medens jeg fortsatte lidt endnu. Vi fik købt en del gaver, så nu er vi i gang. At købe gaver, er en af de ting ved julen, jeg holder rigtig meget af.
Men jeg har virkelig ondt af manden min. Jeg kørte hjem i HANS bil, og alene det gør, at jeg ved, at han må have meget ondt. Så hjemme blev han placeret liggende, og jeg servicerer ham gerne i håb om, at smerterne vil fortage sig  Måske skal vi i gang med at lægge is på. Men det læste jeg, at man ikke skulle gøre lige i starten. Nu ser vi lige tiden an, og han siger da, at føles lidt bedre. Der kan sørme hurtigt ske noget, så planer må ændres. Men alle gaver skal nok blive indkøbt i god tid inden jul.
I dag skal vi allerede tænde det andet lys. Her på Skrænten vil sætte os og nyde lyset og stilheden, og jeg ønsker jer alle en glædelig adventsdag.