søndag den 25. maj 2014

Hæklerier i småtingsafdelingen

Jeg har brugt lidt af weekenden på at hækle små ting. Det passer mig nemlig fint, at få tingene gjort  helt færdigt straks, så jeg ikke får noget liggende. - Det har jeg nemlig alt for meget af - både strik og broderi. Alt bliver dog færdigt på et tidspunkt. MEN jeg er træt af, at se det ligge der og glo på mig, som om det siger - se så at komme i gang.
Et par holdere til vandflasker.  Og et cover til min I-phone. 
Det vil nogle gange være praktisk, at kunne have vandflasken over skulderen i stedet for i hånden. Det er ikke fordi jeg mangler cover til I-phonen, men når jeg er på "gå-tur" - i stedet for løbetur - er det praktisk, at kunne have den omkring halsen. Mit løbetøj er nemlig så gammelt, at lommerne ikke passer til min "nye" telefon.
Opskrifterne fandt jeg hos  http://halager.blogspot.dk/ Tak til Lise Halager, fordi hun så gavmildt deler ud af sine opskrifter.

Konen lufter hunde i Palsgaard Park

Denne skulptur udført af Hanne Varming blev i torsdags  afsløret i Palsgaard Park. Direktøren for Palsgaard sagde i sin tale, at han syntes, den havde både varme og udstråling. Det er jeg ganske enig med ham i. Dejligt, at disse hunde nu luftes her!
Konen har jo figur!
To dejlige hunde.
Vi kan nu glæde os over, at der er 2 skulpturer i parken. Sidst var det skulpturen af Erik A. Frandsen, der blev afsløret.
En tradition er skabt.
 Det er bare så dejligt at gå tur i parken - og så i solskin! Se bare lige her
1
Syrenerne står i blomst. Duften af denne blomst minder mig altid om eksamenstid. Mærkeligt.....
Rododendron i mange farver.
Kastanjerne blomstrer. Jeg tror det bliver et godt kastanjeår.
Vi nød også et lille hvil på bænken ved springvandet.















mandag den 19. maj 2014

Vesterhavet dejlig bededagsferie

I sidste uge fik vi en melding om, at nu var sommerhuset ved at være, så klar, at vi kunne "flytte ind". Det var en dejlig besked - efter at have ventet ca. 2½ år på, at renoveringen skulle blive færdig. Håndværkere gør jo ikke rent efter sig, men der var da ryddet nogenlunde op. Så det var bare i gang med kost og spand - og jeg siger jer, at der skal en ordentlig omgang rengøring til.
En minimalistisk ferie blev det nu også til.
Man kan klare sig med lidt, når blot vejret er dejligt.
Men manden syntes nu alligevel, da var lidt hårdt, kun at have disse klapstole, så lørdag tog vi på genbrugsmarked  i Ringkøbing og købte et par lidt mere behagelige stole, som senere kan bruges ude.
Efter en dejlig frokost på Torvet i Ringkøbing, var der fornyede kræfter til rengøring m.m.
Nu kan vi så glæde os til at få vores møbler hjem fra opmagasinering. Ja glæde er måske så meget sagt, for alt blev bare pakket sammen i en vis fart og kørt af sted. Så her forestår  en større sanering. Efter 30 år er der samlet lidt sammen! Men at få vores senge retur bliver bare dejligt. Det er lidt besværligt at ligge på en luftmadras i vores alder. Men vi morede os nu og tænkte tilbage på vores tidlige ungdom, da vi var på ferie med  et tomandstelt.
Lidt nydelse blev der også til. Jeg gik langs havet til Søndervig. Her kunne man virkelig mærke feriestemning. Alle syntes glade - måske fordi solen skinnede så dejligt. Der var i hvert fald allerede mange mennesker og feriestemning.
På min vej langs havet sker der altid sjove ting.
Da jeg stødte på denne store handske, og der lå en gren lige foran, kunne jeg ikke lade være med at tænke på "Goddag mand økseskaft". Så nu står den altså der.
Hold op hvor var jeg træt, da jeg kom tilbage. Det er også en længere tur. Manden ringede da også for at spørge, om han ikke skulle komme og hente mig, men nej, nu havde jeg bestemt, at jeg ville gå hele vejen!
Mens jeg gik tur, kørte manden i pendulfart til lossepladsen.
Nogle dejlige dage i mit elskede lille sommerhus sluttede søndag aften. Nu var der også blevet overskyet med udsigt til regn.

 


En snegl på vejen - eller flere

Forleden dag på min vandretur stødte jeg på dette fænomen

mandag den 12. maj 2014

Anne Just have og Saltum Uldfestival

Vores besøg i Nordjylland startede ikke helt som planlagt. Cyklerne fik lov at blive hjemme, da det regnede virkelig meget, da vi skulle af sted. Men inden vi nåede frem, klarede det op. Det holdt lige til vi var på vej tilbage til Skrænten, så det var fint afpasset.
Jeg havde pakket en bedre madkurv - og selvfølgelig "lidt" garn. Min mands kommentar var da også, at ja vi går i hvert fald ikke ned hverken på mad eller garn. Han var helt sikker på, at der var restauranter og steder, hvor man kunne købe mad også i Nordjylland. Men jeg synes nu, det er dejligt med en kurv fyldt med de lækkerier, jeg holder meget af. Han blev dog imødekommet, så vi spiste på restaurant om aftenen.
Jeg siger jer, opholdet i Anne Just have var pragtfuldt. Vi boede i Eriks værelse
1
Det var det eneste, der var tilbage, da vi besluttede os. Det var ikke stort, men vi skulle jo heller ikke opholde os så meget der. Til gengæld var der et dejligt stort badeværelse, som vi delte med et andet par. De øvrige beboer skulle enten til uldfestival eller blomsterbindekursus i haven
Når man lejer sig ind, er der fri adgang til haven. Det var der, vi opholdt os mest. At sidde i væksthuset og hækle. Det var intet mindre end pragtfuldt.
 
11
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor dejligt der var. Der var ingen besøgende i haven, så vi følte, at vi næsten havde den helt for os selv. 
Det kan være svært at finde rundt i havens mange stier. Det oplevede jeg, da jeg skulle tilbage fredag aften. Manden var gået, men jeg kunne næsten ikke løsrive mig, så jeg ville sidde lidt længere, men det betød, at jeg måtte gå rundt nogen tid inden jeg fandt tilbage.
Se mere til det pragtfulde sted på  http://www.annejust.dk/
Lørdag morgen blev morgenmaden indtaget i  væksthuset. Herefter gik turen de ca. 6 km ind til Saltum, hvor der var uldfestival.
Der var så mange mennesker, at det var lige før jeg fortrød, at vi havde forladt et af de dejligste steder på jord. Først kunne jeg slet ikke overskue tingene med de mange mennesker, men det endte da med, at jeg fik købt 'lidt' garn med hjem. Og det var da også sjovt at opleve, men det er nok ikke noget, jeg vil prioritere igen.

Årets tema på uldfestivallen 2014

Flere billeder fra Anne Justs have.





TAK for en pragtfuld tur til det nordjyske.


 

mandag den 5. maj 2014

Kuk-Kuk faldera

I dag var jeg på havearbejde og hørte gøgen kukke for første gang i år. Straks kom jeg til at tænke på H.C. Andersens sang: "Hvor skoven dog er frisk og stor", hvor det bl.a. lyder:
Af kukkeren jeg vide får, hvor mange kys og leveår.  - Men det vil jeg nu ikke lægge for meget i, for jeg hørte den kun et par gange, og jeg venter da at få mange flere kys og leveår.

søndag den 4. maj 2014

Kom maj du søde milde

Hvert år glæder jeg mig til maj, og synger højt og gerne sangen
Kom, maj du søde milde!
gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj hvor gerne
igen i marken gå.

Du derfor smukt dig skynde,
kom kære maj, o kom
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med.

At jeg glæder mig til majs komme, skyldes især at min søde, elskede datter har fødselsdag den 4. maj. Det år hun blev født var bøgen netop sprunget ud den dag, og hvert år glæder vi os til at se, om bøgen nu også springer ud inden 4. maj. I år var der ingen tvivl
Fødselsdagen bliver fejret senere, da hun lige nu går rundt i New York. Men et billede af bøgeskoven er sendt af sted til hende.
En anden tradition 4. maj er lys i vinduerne. Det kommer der her hos os på Skrænten. Både for at mindes, at en mørk tid i Danmark sluttede denne aften, men nu for os også en hyggelig tradition på en fødselsdag.

1. MAJ 2014

En dejlig dag i selskab med børnebørnene Siw og Noah. Vi skulle til stranden og samle ting, men det blæste en stiv vind. Vi blev så enige om, at der måtte en is til. Vi var i nærheden af
Ajstrup Campingplads, så der kunne man da få en is. Men de lukkede først op kl. 14. Heldigvis havde de en fin legeplads, som vi så måtte afprøve. Og vi fik også øje på en plads med en hoppeborg. Det var da rigtig fint, at få det afprøvet indtil klokken blev 14.
Præcis kl. 14 fik vi is -og alle fik deres favoritis, som bare smagte rigtig godt.
Tilbage på Svendgårdsvej spillede Siw og jeg antonius. Den gode griber Siw vandt desværre denne gang, men jeg skal nok få revanche!
Men se nu bare, hvor trætte man kan blive af sådan en eftermiddag.
1
Dagen sluttede med en dejlig middag, som forældrene serverede.

lørdag den 3. maj 2014

Besøg i Anne Just have i Hune mm.


I næste weekend skal vi en tur op og besøge haven i Hune. Manden min ved endnu ikke, at der er uldfestival i Saltum, som ligger blot nogle få kilometer fra Hune. Men jeg vil bede ham læse dette, så kan det vel altid forsvares, hvis der skulle komme et nøgle garn med hjem!

Strikkevenindernes udstilling i Silkeborg

Solveigs  hat. Jeg glæder mig til at se dig med den på!
Vivis gopler


Anne Dorthes frakke med tørklæde.

 
Elses stol og Emmys puf
 
Hver ting har sin historie.
 
Hanne Pjedsteds "Blue feelings"
Jeg var rigtig glad for, jeg sidste søndag nåede til Silkeborg for at se udstillingen. Det var nemlig sidste dag. 
Hold op hvor er de alle dygtige strikkere. Så flot en udstilling! Dette her er blot et lille udpluk.
Jeg hænger på, så godt jeg formår og er taknemmelig for, at kende alle disse søde mennesker, og får lov at være med i fællesskabet i foreningen "Seriøs strik for sjov" - og det er virkelig sjovt! - Også selv om man er en uerfaren strikker.
Fra maj flytter udstillingen til Ry Møllemuseum.


Bedsteforældredag i SFO og en gave fra Siw

1 
Siw forærede mig dette lille kunstværk, som hun lavede på det udendørs Shanes værksted til bedsteforældredagen i hendes SFO. En rigtig dejlig eftermiddag, som var velforberedt af personalet. Dog havde forældrene glemt at give besked, men Siw har nu fået telefon og ringede. Så der var hurtig udrykning.
Vi såede blomster, morgenfruer og en hel del andre. Satte kartofler og plantede krydderurter.
1
Jeg fik også serveret en dejlig pandekage. Her skulle man stå på række og afvente, at det blev ens tur. Der var run på pandekagerne - og de smagte virkelig godt - og der kom flormelis på!
TAK for en dejlig eftermiddag.