lørdag den 21. juni 2014

Broderikursus

Så er et af årets højdepunkter i gang, nemlig broderikursus. Jeg har glædet mig til igen at være sammen med dejlige, glade, sjove brodøser. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi mødes på Birkemosevej hos Emmy, der er vores dygtige lærer. Jeg er heldig at bo tæt på. Men man kan såmænd sige, at det er et helt lille internationalt hold. - En kommer fra Spanien og 2 fra Tyskland. Men der er nu da også deltagere fra Bornholm, Sjælland, Fyn og Jylland.
Der er meget, der skal pakkes, for man ved jo aldrig, hvad man kan få brug for!
Der er heldigvis god plads i lokalerne.
Her er Susan i gang
Inger broderer en bille
Maja leder nok efter en helt bestemt farve, medens Kit studerer, hvordan man broderer petit point.
Desværre kan jeg ikke være med de 2 sidste dage, så jeg forlod selskabet efter en hyggelig grillaften.
Og ih hvor jeg føler mig sund - for det skulle jo være sundt at grine, og det har vi virkelig gjort!
TAK til jer alle og ikke mindst til Emmy for et veltilrettelagt kursus. På gensyn til næste år!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar