søndag den 29. juni 2014

Mere broderi

Yderligere et par dage blev brugt på kursus på Karlsminde hos Emmy Hansen.
I år kolliderede broderikurset med anden aktivitet. Men heldig var jeg, da der er 2 kurser. Så de 2 dage,  hvor gæsteunderviser, Kirsten Frederiksen, kom, og underviste i indbinding og fremstilling af æsker efter bogbindermetoden, så vi kunne få broderierne sat ind i æsker eller bøger, fik jeg lov at konvertere til det sidste kursus. Så stor Tak for det.

Her er det færdige resultat. To indbundne bøger.
En farvestrålende bille i gobelinsyning.
I den lille bog er billedet syet med petit point. Det voldte mig noget besvær. At sy det lige kom jeg ret hurtigt efter, men sy på skrå er jeg slet ikke sikker i endnu. Og det er nødvendigt at sy på skrå, da det ellers trækker sig. Men jeg får det vel lært! 
UDSTILLING
Midt på eftermiddagen sprang jeg på cyklen og begav mig af sted for at se, hvad holdet havde produceret. Til slut viser man de ting frem, som man har lavet.  Undervejs har man nemlig dårlig tid til at  beundre, hvad de andre har gang i. -Og se lige her


Det er simpelthen imponerende, hvad der kan nås på 4 dage. Men der arbejdes også hele tiden, kun afbrudt af nødvendige spise - og grinepauser.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar