fredag den 29. maj 2015

Strik, pil op, strik....

Jeg er vist en klovn til at læse strikkeopskrifter. Dette arbejde har i hvert fald voldt noget besvær, og har været sendt i skammekrogen adskillige gange.
Det er Hanne Pjedsteds opskrift på tørklæde. Da jeg så det, vidste jeg, at det ville være godt til at varme min svage nakke, og det skulle vel ikke være så svært at strikke, så opskriften blev straks bestilt. Men ak, jeg forstod ikke, at få trådene til at være de rigtige steder, når jeg havde opsamlet masker op og skulle til at strikke 'siderne'. Så blev det lagt til side. Blev taget frem igen, for jeg måtte da kunne finde ud af det! Blev lagt til side igen.Til sidst tænkte jeg, at jeg bare måtte gøre noget, om det var rigtigt eller forkert måtte så være lige meget. Godt at jeg ikke havde valgt helt hvidt garn, for det tog lidt skade af, at blive trævlet op så mange gange.
På det tørklæde første tog jeg ind på hver 12. pind.
Nu mente jeg, at jeg forstod hvordan man kunne gøre, og så jeg måtte hellere strikke et mere, da jeg fandt ud af, at der nok kun skulle tages ind på hver 6. pind.  
Nu har jeg gjort mig mine egne notater med maskeantal m.m. Så måske skal jeg strikke et mere og lege med farvesammensætningen - for det er altså rigtigt, at det er godt til at varme nakke og hals.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar