Weekend ved Vesterhavet

Jeg havde været meget spændt på, at komme ud og se det SKUR manden min og Marcell har bygget. Ser det ikke bare flot ud?

Jeg blev  hvert fald glad. Det har været en træt mand, jeg har fået hjem, de gange, han har været afsted for at bygge, og det forstår jeg til fulde. Nu skal der males og ordnes rundt omkring det. Det får vi nok også gjort, og med at male kan jeg vist hjælpe.

Jeg glæder mig virkelig over resultatet, for der har været mange beslutninger, der skulle tages, inden der kom gang i selve byggeriet. Placering på grunden, undersøgelse af bygningsreglementets bestemmelser o.lign. Men nu står det der og TAK for det.

Der var også andre "oplevelser" end at sidde og kigge på SKURET, selv om jeg virkelig nød det. Og lige nu er min krop bedre til at sidde og nyde end at yde. Desværre.

Jeg gik en lille aftentur lørdag, men det var næsten ikke til at komme rundt, da området ved søen var fyldt med snegle.

 Ikke det lækreste selskab!

Pludselig fik jeg travlt med at vende næsen hjemad, da himlen blev faretruende mørk. Men regn kom der ikke, og faktisk nød jeg, at se på den noget specielle aftenhimmel.

Søndag formiddag gik jeg på stranden ind til Søndervig. Ingen snegle, men måger i massevis

Mågerne satte fine fodspor

Lige nu er man i gang med at kystsikre på strækningen fra Houvig til Søndervig, så stranden ser noget speciel ud. Selv om det var søndag, blev der arbejdet på livet løs.

Rustne jernrør kan faktisk være ret fine

Vi har sjældent oplevet en så vindstille dag ved Vesterhavet, som den i dag. Solen skinnede, og der var praktisk taget ingen vind, der rørte sig.

Ikonkursus

Vores lille ikonguppe har været på kursus i Frederikshavn hos Annette Nepper-Chrisensen. Annette har jeg kendt gennem efterhånden 8-9 år. Anette har æren for, at jeg kom i gang med at male ikoner, hvilket jeg har så stor glæde af. Men mine venner i den lille gruppen har æren for, at jeg fortsat maler. Uden dem var jeg ikke kommet så langt. De er så villige til at hjælpe og lære fra sig, og så er det de dejligste mennesker, at dele netop denne interesse med. Tidligere er Annette kommet ned til os for at undervise, men denne gang tog vi op til hende. I sin private bolig har Annette et fint undervisningslokale. Vi havde ønsket at blive undervist i at male bjerge og hænder. For ikke ikonkyndige lyder det måske lidt mærkeligt. Men vi havde virkelig travlt og "kæmpede" med såvel bjerge som hænder.
Når man ser, hvad vi nåede på 2 dage - hvor der blev arbejdet koncentreret fra morgen til aften - skal man nok være ikonkyndig for at forstå det.

Man bliver så inspireret af at sidde i Annettes ikonværelse, og får lyst til at gå i gang med en hel masse ting. Men når jeg ved, hvor længe, jeg er om det, så.....

1

 Forplejningen var også eminent. Hver morgen mødte vi frem til friskbagt brød og kaffe/te på kanden, som Anette havde været oppe for at bage til os. Men ellers havde vi fordelt, hvad vi hver især skulle have med, så mad manglede der i hvert fald ingenting af!!! 

Jeg siger TAK for et par dejlige dage, og tak til Lena fordi jeg kunne køre med til Frederikshavn. 

I dag kræver min ryg fuldstændig ro, og det må jeg så give den.

 

 

Lidt af hvert i solskin

I går nød jeg sommerfuglebusken, og den har i hvert fald ikke fået sit navn uden grund. Der rigtig mange sommerfugle på besøg, men de var svære at fange med kameraet.

Jeg holder også meget af rejnfan blomsten - eller guldknap - som nogle kalder den. Den vokser jo i alle grøftekanter, hvis den ellers får lov for kommunens klippemaskiner. Jeg fandt lidt

og nu står de og lyser fint op.

Her til morgen var jeg oppe samtidig med solen, og jeg gik i gang med at lukke et tæppe af, som jeg har strikket på LÆNGE. Nu skal det ikke være større, jeg vil nemlig gerne have nogle projekter afsluttet, men der mangler vist stadig en del!

300 masker på pind 3. 

Nu skal kanten strikkes. Jeg troede egentlig, jeg kunne hækle en kant, men efter et par forskellige forsøg, vidste jeg, at det ville jeg ikke blive tilfreds med. Så nu er der slået 40 masker op på pind 2 1/2, og så er det bare at komme videre.

Jeg er spændt på at få tæppet spændt ud i facon, men jeg tror, at idet jeg syr kanten på, så vil det holde faconen bedre, men vi får se. 

Når tæppet er helt færdigt, bliver det vist frem igen.

Den kropumulige krop

I de sidste dage har jeg virkelig mærket min krop. Jeg har haft så ondt i hvert eneste led og hver en knogle i rygraden og det, der ligger udenom. Så i dag var jeg hos kiropraktoren. Hun forstod til fulde, at det gjorde ondt, for hoften havde forskubbet sig, og det gav et pres op på ribbenene. Da hun var færdig, sagde hun, at det var et virkeligt kiropraktorarbejde, hun havde været ude i. Nu håber jeg, det hen ad vejen hjælper mig, for de sidste mange nætter har jeg heller ikke kunnet finde ro, så søvn er der ikke blevet meget af. Selv om jeg har gode, spændende bøger at læse i, så mangler jeg virkelig at få en nats søvn.
Jeg ønsker, at jeg i aften lukker ned som denne blomst gør, når det bliver aften. Om dagen står den og lyser fint, men om aftenen lukker den sig helt, og der er intet af den blå farve at se.

Flere sportsgrene

Da vi cyklede tilbage langs fjorden, var der rigtig kommet liv i surferne. Det er et farvestrålende skue. Så snart der er vind, er der altid mange på dette sted.

Vores gamle cykler tjener os godt. De har fragtet os rundt til mange gode oplevelser. 

Dagen efter cyklede vi til Hvide Sande for at spise frokost, men da havde jeg glemt fotoapparatet. Vejret var bare så fint og rigtigt med modvind ned og mest rygvind hjem.

Post Danmark Rundt

Jeg er ikke interesseret i cykelløb, men når man har siddet inde og kigget ud på regnvejr en hel dag, er det fint at komme ud i regnen og blive luftet. Vi blev enige om, at tage cyklerne frem og cykle lidt ind mod Søndervig,og se cykelrytterne køre forbi. Det er virkelig rigtigt, at der er en hel karavane af følgebiler, og næsten sidst kom så cykelrytterne. Ih hvor så de trætte og gennemblødte ud.  Det tog kun et øjeblik, så var de forbi, så jeg må sige, der bliver kørt hurtigt, rigtig hurtigt. Lige ved siden af os, stoppede en rytter, og da jeg spurgte manden min, hvorfor han mon gjorde det, var svaret der, inden manden kunne når at svare - han skulle såmænd tisse.
Det er jo et reklamestunt, så der blev smidt alverdens ting ud fra bilerne, så børnene samlede "klaptræer", flag og andet, der kunne larme op.
Det  er nok første - og sidste gang, manden min og jeg bliver "klappet" frem til Søndervig. Børnene syntes, det var sjovt at larme!!!
Dagen efter skulle løbet starte fra Ringkøbing. Og nu var vejret blevet bedre, så vi besluttede, at cykle langs fjorden ind til byen. Da vi kom til Ringkøbing, var man igang med "indskrivningen" - og sikke et cirkus, der var på torvet.

Da løbet skulle starte, var det med "postdamer" i spidsen.

Broderikursus på Karlsminde

Fire dage med broderi. Dejligt kun at skulle koncentrere sig om broderi, og så i så dejlige, inspirerende  omgivelser.

1

1