Vandretur til Juelsminde

Den anden dag gik jeg langs havet til Juelsminde. En dejlig tur i solskin. Og hvad møder man ikke på sin vej?

Først gik turen gennem skoven, og det ses jo tydeligt, at solen skinnede. 

Ned ad alleen mod havet. Tankerne går tilbage til, da disse træer blev plantet.

Jeg var så betaget af denne gamle rod, der dannede et så flot kniplingsmønster. 

Jeg elsker at gå denne tur - både i blæst eller regn, frost eller sne. Måske dog mest i solskin og hvor jeg undervejs kan hoppe i vandet!

Pral

Jeg strikkede jo sokker den anden dag. Men jeg var i tvivl om, hvilken neonfarve jeg skulle vælge. Heldigvis valgte jeg rigtigt med den 'røde', idet sokkerne er til min datter, og den farve synes hun godt om. Men da jeg så så, at Brugsen havde tilbud på skisokker til 24,95 kr. fik jeg lyst til et eksperiment. Hvad med at strikke en kant på disse sokker? Som tænkt så gjort.

Det kom der så disse sokker ud af.

Men jeg ved bestemt godt, hvad jeg vil vælge. De hjemmestrikkede sokker med den 'røde' kant er bare så bløde og lækre. De andre går an, men heller ikke mere. Det kaldes vist at prale, men det må man vel også godt engang imellem?

 

Hvad en blæst bringer

Nu vi går en mørkere tid i møde, havde jeg investeret i en lanterne til at stå ude på trappen. Jeg havde planer om at lægge lidt sten i bunden sammen med lyset, men jeg havde ikke lige nogle sten, jeg syntes passede, så det måtte vente til jeg fandt de rigtige.Der kom bare et lys i.
Men desværre var jeg ikke opmærksom på den nat, det blæste ret kraftigt, for næste morgen kom manden min og sagde, at der var sket noget med lanternen, den lå ude på fliserne, og glasset var gået itu. Ærgeligt. Den havde ikke stået der en uge. Nu er den sat i "skammekrogen", og så må jeg tænke over, hvad der skal ske. - Et nyt stykke glas kan måske sættes i, - eller skal jeg bare acceptere, at det var ærgeligt!

Noget andet blæsten førte med sig var, at kastanjerne blæste ned. Jeg har et sted, hvor jeg samler ægte kastanjer. Andre havde dog været der lige før mig, så der var ikke så mange, at det kan betale sig at tilberede dem lige nu. Måske kommer der flere, så vi kan få ristede kastanjer UHM!

Jeg synes, kastanjeskal er dekorative, så de kom i kurven og blev sat udenfor.

 

Varme sokker og halloween

Købte garn til sokker i går formiddags. Startede med at strikke omkring kl. 14. men der kom forskellige afbrydelser. Var færdig kl. 1 i nat. Et dejligt let strikketøj. Sokkerne er bare så bløde. Det er første gang jeg strikker af dette garn - Svarta Fårets raggsocksgarn. Det var det eneste garn, jeg kunne finde, hvor man kunne få en neonfarve, og det var et ønske om et par sokker med kant i neonfarve, der skulle effektueres.

Nu skal de straks sendes afsted, så de kan nå frem og varme fødderne på flyveturen til New York. 

Her på Skrænten er vi så parate til af fejre halloween. Hans står for det udendørs, og jeg har hæklet et lille græskar, som får lov at blive indendørs.

 

Sang i oktober, og tanker om en kommende vinter.

I formiddags har jeg været til sang. Selv om min hals absolut ikke er til sang lige nu, så kom jeg afsted alligevel. Jeg skal til at i gang med de forskellige gøremål igen. Jeg er træt, men jeg ved, at sang giver energi, så det var et godt sted at starte.
Vi sang mange dejlige sange, og en jeg holder af er Jens Rosendals "Oktoberdagens skiften".
Oktoberdagens skiften
af skyer, sol og regn
slår som en blæstens rytme hårdt
i hjertets egn.

Oktoberdagens farver
og bronzeblomsters glød
har samme stærke strøg som dybt
i sindets lød.
(Hele teksten er i Højskolesangbogen nr. 346)

Jeg har tidligere haft gang i strikkepindene, for selvfølgelig skal vi være forberedt til vinterens komme.

Noah skal have sokker og vanter. 

Vanterne er jeg dog i tvivl om passer, måske er de for små. Jeg er såmænd ikke så meget for at strikke vanter, da jeg ikke har en ordentlig opskrift.

Siw får et halstørklæde og vanter.

Siw har dog fortalt mig flere gange, at hun gerne vil have strikkede fingerhandsker - men til så små fingre - det kan jeg ikke finde ud af - så hun får også luffer. 

Endnu et halstørklæde er færdigt. Om det bliver boende her, eller flytter et andet sted hen må tiden vise.

 

 

Havevandring m.m.

Efter nu at have været 'angrebet' af enten bakterier eller virus i en uge, og dermed lagt ned, er jeg i dag kommet på højkant. Da jeg kiggede ud af mit køkkenvindue, faldt mit øje på den busk jeg kalder ildtorn. Den lyser virkelig op i den tåge, vi lige nu er omgivet af. Jeg måtte derfor en tur ud i haven.

Også kristtornen står fint med bær lige nu

Fuglene mangler da vist ikke mad. De plejer at spise bærrene, inden jeg når at plukke ind til jul.

Jeg har altid undret mig over, at denne blomst hedder sankthansurt, når den blomster på denne tid af året og ikke omkring sankthans. Men flot lyser den op blandt alt det visne.

Så er det vist også de absolut sidste roser for i år. 

Desværre er manden nu også angrebet. Han er faktisk hårdt medtaget og mener, at jeg er skyld i al hans dårligdom lige nu, og det må jeg nok give ham ret i, men trøster med, at efter nogle dage bliver det nok bedre for ham også. Men træls er det medens det står på.

 

 

Naturen er forunderlig!

Jeg nyder i fulde drag naturens underværker. På min morgenvandring ser jeg, at edderkopperne har haft travlt i nattens løb

 

Ved dagens slutning, har der været flotte solnedgange.

Det sidste billede får mig til at tænke på den brændende tornebusk.

Fødselsdagsfest i flere dage.

Jeg har forsømt bloggen nogen tid. Det er der selvfølgelig en årsag til. Jeg har nemlig fejret fødselsdag og FEJRET, det er jeg sandelig blevet. På selve dagen var mine søskende på besøg i sommerhuset, og det er aldrig kedeligt, når vi søskende er sammen. Vi diskuterer, griner og har det hyggeligt.
Dagen startede med, at manden lavede et dejligt morgenbord. Jeg siger, at mit flag i sommerhuset er et solskinsflag, og det kommer kun op i solskin. Derfor havde han taget et bordflag med hjemmefra. Det blev jeg SÅ glad for. Men jeg mente nu alligevel, at selv om solen ikke skinnede, så skulle flaget hejses i dagens anledning.
Desværre må jeg også konstatere, at med alderen bliver vi tungere. Min skibsstol kunne ikke holde til, at min svoger på et tidspunkt syntes, han trængte til et vandret hvil. Han mener nu nok, det vil kunne klares med et lille spændebånd. - Vi får se.
I weekenden var børn og børnebørn med på et nostalgisk "trip" til Fyn. Manden forærede mig bl.a.  en bridge-vandring på den gamle Lillebæltsbro, men da vejret ikke var det bedste, blev vi enige om, at vente til sigtbarheden var bedre. Ikke at han selv vil med på sådan en tur. Det var en overvindelse for ham, blot at spadsere over broen. Han holder ikke af højder.

Han ser lidt betænkelig ud. 

Jeg fik så mange dejlige gaver.

Da vi kom hjem fra sommerhuset, stod der en fin buket udenfor min dør.

Margrethe, Bo, Janne og Inge havde sendte mig en hilsen 

Else kom med denne fine blomst fra hende og Svend Åge.

Senere på året har vi en anden stor begivenhed at fejre, så skal der holdes fest. Derfor var det meldt ud til vores omgangskreds, at alt først skal fejres sidst på året.

På Fyn havde vi aftalt, at vi søndag skulle se, hvor Hans og jeg boede inden vi flyttede til Juelsminde. Desværre var det ikke muligt, da huset er nedrevet siden vi var der sidst. Vi boede på kommunekontoret i Vejlby-Strib Kommune. Bygningskomplekset har længe huset KFUM's hovedkvarter. Men huset vi boede i, var nedrevet siden vi var der sidst for godt et år siden. Da vi boede der, kunne man sejle fra Strib til Fredericia. Det kigge vi på og gik tur langs stranden, ligesom vi gjorde holdt på arealet ved den nye Lillebæltsbro. Broen blev bygget medens vi boede der, og det fulgte vi med stor interesse. Vi gik ofte tur dertil langs stranden og tilbage gennem skoven. Børnene spurgt,  hvorfor vi flyttede væk fra så dejligt et sted. Men da der var kommunesammenlægning i 1970, og vi alligevel skulle flytte fra tjenesteboligen, og  jeg gerne ville tætter på min familie oppe omkring Skanderborg, og vi begge kunne få gode stillinger i Juelsminde, var beslutningen om at flytte ikke svær.

Søndag sluttede med, at vi besøgte cafeteriet Karoline, som børnene huskede vi gjorde, når vi var på besøg på Fyn.

TAK til min dejlige familie for, at i sørgede for, at min fødselsdag blev lige som jeg kunne ønske mig.