Fødselsdagsfest i flere dage.

Jeg har forsømt bloggen nogen tid. Det er der selvfølgelig en årsag til. Jeg har nemlig fejret fødselsdag og FEJRET, det er jeg sandelig blevet. På selve dagen var mine søskende på besøg i sommerhuset, og det er aldrig kedeligt, når vi søskende er sammen. Vi diskuterer, griner og har det hyggeligt.
Dagen startede med, at manden lavede et dejligt morgenbord. Jeg siger, at mit flag i sommerhuset er et solskinsflag, og det kommer kun op i solskin. Derfor havde han taget et bordflag med hjemmefra. Det blev jeg SÅ glad for. Men jeg mente nu alligevel, at selv om solen ikke skinnede, så skulle flaget hejses i dagens anledning.
Desværre må jeg også konstatere, at med alderen bliver vi tungere. Min skibsstol kunne ikke holde til, at min svoger på et tidspunkt syntes, han trængte til et vandret hvil. Han mener nu nok, det vil kunne klares med et lille spændebånd. - Vi får se.
I weekenden var børn og børnebørn med på et nostalgisk "trip" til Fyn. Manden forærede mig bl.a.  en bridge-vandring på den gamle Lillebæltsbro, men da vejret ikke var det bedste, blev vi enige om, at vente til sigtbarheden var bedre. Ikke at han selv vil med på sådan en tur. Det var en overvindelse for ham, blot at spadsere over broen. Han holder ikke af højder.

Han ser lidt betænkelig ud. 

Jeg fik så mange dejlige gaver.

Da vi kom hjem fra sommerhuset, stod der en fin buket udenfor min dør.

Margrethe, Bo, Janne og Inge havde sendte mig en hilsen 

Else kom med denne fine blomst fra hende og Svend Åge.

Senere på året har vi en anden stor begivenhed at fejre, så skal der holdes fest. Derfor var det meldt ud til vores omgangskreds, at alt først skal fejres sidst på året.

På Fyn havde vi aftalt, at vi søndag skulle se, hvor Hans og jeg boede inden vi flyttede til Juelsminde. Desværre var det ikke muligt, da huset er nedrevet siden vi var der sidst. Vi boede på kommunekontoret i Vejlby-Strib Kommune. Bygningskomplekset har længe huset KFUM's hovedkvarter. Men huset vi boede i, var nedrevet siden vi var der sidst for godt et år siden. Da vi boede der, kunne man sejle fra Strib til Fredericia. Det kigge vi på og gik tur langs stranden, ligesom vi gjorde holdt på arealet ved den nye Lillebæltsbro. Broen blev bygget medens vi boede der, og det fulgte vi med stor interesse. Vi gik ofte tur dertil langs stranden og tilbage gennem skoven. Børnene spurgt,  hvorfor vi flyttede væk fra så dejligt et sted. Men da der var kommunesammenlægning i 1970, og vi alligevel skulle flytte fra tjenesteboligen, og  jeg gerne ville tætter på min familie oppe omkring Skanderborg, og vi begge kunne få gode stillinger i Juelsminde, var beslutningen om at flytte ikke svær.

Søndag sluttede med, at vi besøgte cafeteriet Karoline, som børnene huskede vi gjorde, når vi var på besøg på Fyn.

TAK til min dejlige familie for, at i sørgede for, at min fødselsdag blev lige som jeg kunne ønske mig.