lørdag den 24. oktober 2015

Hvad en blæst bringer

Nu vi går en mørkere tid i møde, havde jeg investeret i en lanterne til at stå ude på trappen. Jeg havde planer om at lægge lidt sten i bunden sammen med lyset, men jeg havde ikke lige nogle sten, jeg syntes passede, så det måtte vente til jeg fandt de rigtige.Der kom bare et lys i.
Men desværre var jeg ikke opmærksom på den nat, det blæste ret kraftigt, for næste morgen kom manden min og sagde, at der var sket noget med lanternen, den lå ude på fliserne, og glasset var gået itu. Ærgeligt. Den havde ikke stået der en uge. Nu er den sat i "skammekrogen", og så må jeg tænke over, hvad der skal ske. - Et nyt stykke glas kan måske sættes i, - eller skal jeg bare acceptere, at det var ærgeligt!
Noget andet blæsten førte med sig var, at kastanjerne blæste ned. Jeg har et sted, hvor jeg samler ægte kastanjer. Andre havde dog været der lige før mig, så der var ikke så mange, at det kan betale sig at tilberede dem lige nu. Måske kommer der flere, så vi kan få ristede kastanjer UHM!
Jeg synes, kastanjeskal er dekorative, så de kom i kurven og blev sat udenfor.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar