fredag den 29. august 2014

Augustdage i sommerhuset

Hvor heldig kan man være? Solskin og et par dejlige dage i sommerhuset. Egentlig var planen, at der skulle  arbejdes derude, men det blev der nu ikke så meget af. Man må da være ude, når solen skinner?  En dag cyklede vi langs Ringkøbing Fjord ind til Ringkøbing. Og hvad kan man da ikke møde på sin vej?
Alt er vist klar til andejagten.
Der var livlig aktivitet på fjorden. Der var vist fint surf vejr!
Desværre var der modvind (stærk blæst) på vejen hjem - og jeg hader modvind, når det går hjemad. Jeg plejer at tage bestik af, at have modvind ud og rygvind hjem - når man nu ikke kan få medvind begge veje.
Dagen efter var der igen solskin, og mandens forslag om en cykeltur til Hvide Sande blev straks godkendt. Så det var bare op på cyklerne og af sted. Her går cykelruten inde i klitterne, ned forbi Nørre Lyngvig Fyr. En pragtfuld tur på godt 17 til 18 km hver vej.
Hvide Sande er altid et besøg værd.  Vi gik ned på det gamle havneområde.
1
1
Så kom vi til et område, der hedder Mamrelund.


1
Her ligger en sheltersplads side om side med luksuøse husbåde.


1
Efter cykelturen derned og en vandretur ude i Mamrelund, var det tid til frokost. Den blev indtaget på Restaurant Komandobroen.
Fiskefrikadeller. Uhm hvor smagte de godt. Det var ikke nogen, der lige havde været en tur i "mikroen", men frisk stegte, og pommes fritterne smagte dejligt af kartofler. Jeg tror, det var lige før manden fortrød, at han havde valgt rugbrød.
Herefter gik turen tilbage mod Søndervig. Men lige udenfor Hvide ´Sande faldt mit øje på noget, jeg måtte ned og se
Hvad det var for et "kunstværk" fandt vi ikke ud af. Men vi fandt ud af, hvor den nye indgang til udstillingslokalet under slusen er.
Med vinden i ryggen det meste af vejen, var det en dejlig cykeltur hjem. Tilbage i Søndervig måtte der en stor is og en cafe latte til, inden bilen blev pakket og turen gik tilbage mod Skrænten.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar