Jeg mindes næsten ikke at have set så rød en morgenhimmel før. Man skulle tro, det var en solnedgang i stedet for solopgang. Vi måtte stå stille for at nyde dette usædvanlige syn. Det tog desværre ikke lang tid, inden alt igen var gråt i gråt.
Jeg tror ikke Gertrud Sand kommer forbi mit hjem i år. Så må jeg jo selv i gang, hvad jeg da nok også helst vil. I går blev nogle, eller rettere mange, julekasser hentet ned fra loftet. Det er nemlig ikke så lidt, vi har fået samlet sammen gennem årene. I år skal manden min og jeg fejre jul sammen i eget hjem for halvtredsindstyvende gang. Egentlig siger jeg hvert år, at der ikke skal så meget frem i år, men jeg går og hygger mig, og så ender det alligevel med, at en stor del kommer frem. Når jeg kigger i kasserne dukker der mange minder frem. Det første julepynt vi købte. Farmor, der lavede fine små nisser og en hel masse andet pynt til os gennem årene. Børnenes arbejder. Meget har sin faste plads, og det skal selvfølgelig frem også i år. Så det kan tage mig flere dage, fordi jeg går og glæder mig ved alle minderne.
Der er lagt lyskæder ind i husene. De tændes, når det bliver mørkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar