mandag den 7. december 2015

Udendørs arbejde

Heldigvis har stormen nu lagt sig. En fin morgen at stå op til, og morgenturen startede med at stå og beundre den fineste solopgang.
Efter den sædvanlige times gang, fik jeg lyst til at binde kranse. Det plejer jeg at gøre, men jeg troede ikke, jeg fik det gjort i år. Men i gang kom jeg og fik brugt det meste af det, som jeg havde samlet sammen.
Nu er de klar til at blive lagt på gravene i morgen. 
Da jeg var færdig, havde jeg stadig en del tilbage, så jeg brugte det sidste ude omkring huset
Nu håber jeg bare, at der ikke kommer en ny storm og ændrer rundt på det. 
Vi er stadig rigtig bekymret for, hvad denne storm har gjort ved vores udhus. Selv om det jo ikke stod til at redde, efter sidste storm, så bekymrer det mig, hvis det har "fløjet" rundt med brædder i området derude. Men vi kan altså ikke lige køre derud, selv om vi begge er nysgerrige efter at se, hvordan det ser ud.
Inde igen, ser jeg, at jeg nok hellere skulle være gået i gang her, men det må komme. Jeg havde sådan en lyst til at være udendørs i det fine vejr.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar