Køkkenføljeton

Nu tror jeg, vi snart kan skimte en afslutning. Der er lagt gulv. Desværre kunne det ikke ske uden, at det støvede ret meget. Der skulle slibes ned og spartles. Så jeg kunne have sparet  rengøringen i bryggers m.v. Det så mildest talt rigtig træls ud igen med alt det støv. Så det var en ommer!
Da gulvet var monteret fredag - og helst ikke måtte betrædes før dagen efter, gik jeg først i gang lørdag med at finde ud af, hvor tingene nu kunne placeres. Jeg syntes bestemt ikke, at der var plads til alt - og det er der heller ikke. Hvad gør jeg så? Ja, jeg ved det endnu ikke, for jeg er ikke god til at kassere. Jeg mangler det store skab. Men jeg erkender, at det jeg har fået, er meget pænere.
Så nu er der 3 bunker. En der SKAL findes plads til. En der måske skal ud. En der godt kan ryge ud. Men hvor er det svært! Jeg er i gang med at prøve at overtale manden til, at vi får et stort skab sat op ude i garagen, hvor jeg kan gemme ting, som kun bruges lejlighedsvis. Og så skal jeg have set på det, vi kalder kælderen, for der er måske også noget til de sidste 2 bunker - måske ud - og ud. Så kan noget komme derned. Men det er pakket godt dernede - så!!!
Men hold op hvor er jeg træt lige nu. Jeg har arbejdet HELE dagen.
Men nu kan vi så også se en del af stuegulvet igen, og gangen er gjort ren.  Så jeg glæder mig rigtig meget til, at vi kan spise morgenmad i køkkenet i morgen tidlig.

Glasskabet og skænk har erstattet det store skab. Stole, der passer til bordet kommer, men indtil da kan et par af de ekstra stole, vi har opmagasineret i garagen, godt bruges.

Der mangler lister, både foroven og forneden. Vindueskarmene skal gøres færdig. Rullegardiner skal sættes op - og en hel del mere mangler, men nu kan vi i hvert fald danne os et indtryk af, hvordan det bliver. 

Jeg har det faktisk svært med, at der skal bores i de fine hvide vægge, men det må jeg jo se at komme over.

Jeg glæder mig usigeligt til at sige farvel til den sidste håndværker - selv om vi jo har været rigtig glade for, at de kom som aftalt.

Lørdag tidligt op

I går sagde jeg til manden, at lørdag skulle vækkeuret ikke ringe. Den sidste tid har vi jo skullet være oppe og påklædt senest kl. 6.45. Ikke fordi det har betydet, at vi skulle op så meget før end sædvanlig, men bare det, at jeg ved, at der står nogen og skal ind, gør noget ved mig. Jeg har følt mig meget hjemløs i den tid, vi har haft håndværkerne gående.
Men hvad sker, jeg vågner selvfølgelig som sædvanligt. Og så kan jeg jo lige så godt stå op.
I går var elektriker og VVS og gøre deres i køkkenet. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at det støvede så meget. Men det gjorde det. Ikke at jeg siger, at de på nogen måde svinede, for det gjorde de ikke, men når de borer og hamrer, kan det nok ikke undgås.
Så jeg nøjedes med at ordne vinduerne og vaske alt af i bryggerset (vores interimistiske køkken), men det tog såmænd også hele formiddagen, når alt skal ud og vaskes af, skrubbes og skures, så løber tiden.
Manden holder ikke af, når jeg går i gang med kost og spand, så han gik ud og ordnede tagrender. Vores store blodbøg har det nemlig med at placere en stor del af bladene i tagrenderne, og med den mængde regn, vi efterhånden får, er det fint at han kigger efter det.
Men nu siger min ryg og arme stop, så slut med rengøring for i dag, selv om det trænger næsten over hele huset.

1

Godt at vi ikke venter gæster, for det er næsten ikke til at komme ind. Håndværkerne løber og ind af denne dør.

Selv om man nok ikke kan se det, så ved jeg, at alt her er rent.

Mandag kommer "gulvmanden" og måler op. Jeg tror, der skal slibes på gulvet, og så kommer der sikkert meres støv.

I eftermiddag vil jeg hygge mig med strikketøjet - hvis armene altså kan klare det!

 

Så langt, så godt

Nu er Ole kørt, og han er næsten færdig. Han har sandelig også været effektiv. I dag mødte han kl. 7 og kørte først kl. 18. Resten kommer han og laver, når vi ringer.
Nu ser det sådan ud

 

 

Billederne er ikke  gode. Der står stadig meget værktøj plus komfur m.m., så det er med at sno sig for at komme rundt.

I morgen kommer elektriker og VVS. Mandag kommer "gulvmanden" og tager mål. 

Vi når så måske også i mål på et tidspunkt.

Formiddag på Skrænten

Jeg bliver noget bekymret ved de lyde, der kommer nede fra køkkenet. Der hamres og saves - og de fine hvide vægge - Uha, uha ???
Manden har forladt skuden for en tid. Han kørte i morges, men kommer dog hjem senere i dag. Forhåbentlig medbringende det, der skal bruges til opsætning af emhætten.
Jeg synes ikke, jeg kan foretage mig ret meget. Så derfor kan jeg lige så godt prøve at nyde, at jeg kan sidde og strikke på denne tid af dagen. Det er meget uvant for mig. Men jeg tror såmænd, jeg er ret lærenem på det punkt, når vejret er så gråt og trist som nu. Et par stearinlys og te på kanden, så...
Jeg kan da vise, hvad jeg fik færdig i weekenden.

En retstrikket vest. Strikket fra side til side. Garnet er købt hos Fandango.

Jeg synes, den er lidt for løs i nakken, så det overvejer jeg, hvad jeg vil gøre ved.

Et retstrikket sjal, som havner i sommerhuset. Det vil sikkert gøre godt en lidt kølig sommeraften.

Jeg har længe haft lyst til at afprøve Liselotte Wellers grundopskriften på raglansweater, strikket oppefra og ned. Da jeg så for nogen tid siden købte billigt garn (Järbogarn  100 g = ca. 550 m pr. nøgle 12 kr)  sat sammen med en tråd, jeg havde i gemmerne, kunne det jo ikke gå helt galt. (Jeg er ikke til eksperimenter med dyrt garn, da jeg ikke er en rutineret strikker).

Jeg blev ret glad for resultatet. Det er fint, at man kan prøve og passe til undervejs.

Jeg blev også gode venner med vaskemaskinens uldprogram. Jeg har været tilbageholdende med at vaske, når jeg var færdig med et stykke strik. Men min Miele maskine har et fint uldprogram, så nu har alt uldstrik, der skulle vaskes, været en tur igennem. 

Udpakning og opsætning af køkken

Så er Ole gået i gang med opsætning af køkkenet. Lige nu, efter 1 dags arbejde, ser det sådan ud:

Det pæneste først.

Køleskabet skulle manden og jeg selv hente hos Låsby i Bråskov. Det var bare ikke let. Heldigvis var der flinke folk både der og her. Så både op og ned af traileren kom det, og nu står heldigvis nu i køkkenet.

Men der er godt nok lang vej endnu - efter min mening!

Der opstod da også problemer undervejs. De stikkontakter elektrikeren tidligere havde lavet, viste sig ikke at passe til de integrerede maskiner. Men heldigvis kom de en halv time efter, vi havde ringet for at rette til, så arbejdet med opsætning kunne fortsætte. Så tak til de unge fyre fra Mosegaard El. Det var såmænd også dem, der tilbød at hjælpe med køleskabet.

Ole sluttede først kl. 17, og har meldt sin ankomst i morgen kl. 7 , så hidtil har det været meget effektivt.

 

Så kom køkkenet

Aftalen var, at køkkenet skulle leveres den 11-11. Jeg havde været spændt på, om det nu også kom som aftalt. Den anden dag fik vi nemlig en sms om, at det blev leveret den 18-11. Men det viste sig heldigvis, at det kun var det, der skal i vindueskarmene, der leveres den 18-11. Det andet skulle komme den 11-11. Mine bekymringer kunne jeg have sparet mig, for kl. 6.45 holdt en MEGET stor bil fra Vordingborgkøkkenet udenfor. Heldigvis var manden oppe. Men det var lige før ordsproget med "at blive taget med bukserne nede" havde passet her.
Sådan ser et sammenpakket køkken ud.

Jeg glæder mig virkelig til at se det monteret. En ting er jo at se det på billeder og se enkeltelementer, noget andet er måske, når det bliver monteret i vores rum. Men jeg håber bare så meget, vi har valgt rigtig.

Ud i naturen

Selv om der er travlt her med mange gøremål, skal jeg bare ud i naturen, da jeg har brug for lyset og den glæde naturens farver giver mig.
Mine dage er på det seneste startet meget tidligt, da håndværkerne gerne vil i gang klokken 7. Så inden de ankommer, skal vi gerne have spist morgenmad, og da jeg er lidt længe om det, er det en tidlig start på dagene. Derfor har jeg nydt ikke at være afhængig af vækkeuret her i weekenden.
Min morgentur i går bød på en fin solopgang

Sidst på eftermiddagen i dag skulle der bare være tid til en tur ud i solskinnet, så en tur i parken og skoven blev det til. Det er ikke til at forstå, at vi har den 9. november med alle de blade, der stadig er på træerne

Dette Tempeltræ var bare så fint. Det står i Palsgaard Park.

Men naturens forfald tiltaler mig nu også

Når jeg er i parken, skal jeg  forbi og hilse på denne gamle kæmpe

Tilbage på Skrænten kaldte sofaen så insisterende på mig, at det var der, jeg havnede med et strikketøj. Slut på en dejlig dag. Nu i seng, så jeg er klar til nye udfordringer i morgen tidlig.

 

 

Køkkenføljeton

Nu er maleren næsten færdig. De kommer forbi i morgen, for at ordne det sidste. Man mærker, at de virkelig er stolte af deres fag. Dejligt at opleve, at de gør deres bedste for, at det skal blive rigtig godt. Det er fine vægge, de afleverer.

I går blev det gamle gulv taget af. Det var et større arbejde, da der lå et par lag, hvor det nederste var limet på, så det var virkelig vanskeligt at få af. Men nu er det væk - kørt på lossepladsen.

Desværre var noget af alt det vand, murerne havde efterladt på gulvet trængt ned, og da det hele var ude, var der en lugt af noget, der ikke var så rart. Men nu er der luftet godt og grundigt ud.

Jeg tror også, vi har besluttet hvilket gulv, der skal på. Der er godt nok mange beslutninger, der skal træffes. Egentlig er der jo dejligt, når der er mulighed for noget nyt, men der er lige nu alt for meget, der skal besluttes. Det er jo store ting, som man ikke lige kan skifte ud, hvis det viser sig, at det alligevel ikke blev, som ønsket!!!!!

Simpel living

Vi ved det jo godt. Man kan sagtens kan klare sig med lidt. Lige nu får manden og jeg en lektion i det. Det er måske meget godt, at blive mindet om det en gang imellem, men jeg synes nu efterhånden, det er lidt for meget. I sommer var det sommerhuset, der skulle tilbage til brugbar stand. Her var vejret heldigvis med os, så vi mest kunne leve udendørs i den tid, vi arbejdede der.
Men egentlig må vi vel sige, at vejret igen er med os. Vi kunne have haft frost og sne nu. Det ville ikke have været rart, da vores "køkkenfaciliteter" lige nu ser sådan ud

Man kan godt lave mad - også dejligt mad - på et par kogeplader. Men alligevel går jeg nu med planer om, at "flytte hjemmefra" i weekenden, men det afhænger af, hvordan arbejdet skrider frem. Loftet skal vaskes ned, og det gamle gulv skal fjernes, så det bliver sikkert kun ved drømmen om, at slippe væk fra alt det støv og roderi, der lige nu er i huset. For det er jo ikke kun i køkkenet, der er uorden. I stuen er alt opmagasineret, og magen til roderi, skal man da lede længe efter. Jeg har efterhånden  også opgivet at holde støv og skidt fra døren. I starten løb jeg rundt med spand og klude, men det er for længst opgivet. Så jeg må acceptere røde øjne og løbende næse.

Køkkenføljeton

I går fik vi så besøg af maleren. Efter at have haft en varmeblæser til at køre i godt 1 døgn, mente hun, at det var forsvarligt at gå igang med at spartle.
Her til morgen så det sådan ud.

Der er stadig lang vej. Nu har det fået endnu en gang spartel, og så skal det  igen tørre. Der er gang i varmeblæseren igen.

Ja, ja, der sker da noget. Det er et par dygtige piger, der er i gang.

 

At flytte hjemmefra

Efter at have været en lille familie, er 2 natnutter nu flyttet hjemmefra. De er på vej til Amerika.

1

De har næsten ikke været til at styre. De 2 har været helt vilde af forventning.

1

Det er os to, der flytter.

Her er historien om natnutternes flytning.

Da Noah rejste hjem efter ferie her på Skrænten begyndte Natnut at sidde og råbe, at han ville have nogen at lege med. Han fik så besked på, at hvis han var stille og opførte sig pænt, så kom der måske nogen, han kunne lege med.

Efter nogle dage kom der så ganske rigtigt nogle legekammerater. Men ved i hvad der så skete. Den første Natnut begyndte at fortælle de andre om, at den Noah han kendte havde fortalt, at han skulle ud på en længere rejse, helt til Amerika. Så blev der virkelig uro, for nu sagde 2 af Natnutterne, at de slet ikke havde lyst til at bo på Skrænten. De ville meget hellere flytte op til Noah og hans storesøster Siw, for de ville så gerne med på den rejse. Så der har været rigtig meget uro om natten her på Skrænten, for de har hele tiden talt om, hvornår de kunne komme op til Noah og Siw, så de kunne spørge, om de ikke godt måtte komme med dem på rejsen.

To andre af Natnutterne har været mere rolige. Jeg hørte dem sige, at de syntes, de var for gamle til at komme ud på så lang en flyvetur.  De ville blive boende på Skrænten og hygge sig. De to, der ville flytte sagde så, at de nok skulle fortælle om, hvordan rejse gik, hvis de altså måtte komme med, for det var de jo selvfølgelig ikke helt sikre på. Det kommer an på, om der er plads i kufferten, sagde den ene meget fornuftigt.

Hvorfor de hedder Natnutter er der ingen, der ved, men de har selv fortalt, at det gør de, så selvfølgelig passer det. De har også fortalt, at der er ting, der er vigtige at vide, når man har en Natnut boende. Når man skal sove, skal man f.eks. ligge helt stille med lukkede øjne, for det er på kanten til drømmeland, alt det sjove sker. Man kan glæde sig i deres selskab, for de er bare så søde og sjove.

Men nu er 2 altså flyttet, og de måtte heldigvis rigtig gerne komme med ud at rejse.