Lørdag tidligt op

I går sagde jeg til manden, at lørdag skulle vækkeuret ikke ringe. Den sidste tid har vi jo skullet være oppe og påklædt senest kl. 6.45. Ikke fordi det har betydet, at vi skulle op så meget før end sædvanlig, men bare det, at jeg ved, at der står nogen og skal ind, gør noget ved mig. Jeg har følt mig meget hjemløs i den tid, vi har haft håndværkerne gående.
Men hvad sker, jeg vågner selvfølgelig som sædvanligt. Og så kan jeg jo lige så godt stå op.
I går var elektriker og VVS og gøre deres i køkkenet. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at det støvede så meget. Men det gjorde det. Ikke at jeg siger, at de på nogen måde svinede, for det gjorde de ikke, men når de borer og hamrer, kan det nok ikke undgås.
Så jeg nøjedes med at ordne vinduerne og vaske alt af i bryggerset (vores interimistiske køkken), men det tog såmænd også hele formiddagen, når alt skal ud og vaskes af, skrubbes og skures, så løber tiden.
Manden holder ikke af, når jeg går i gang med kost og spand, så han gik ud og ordnede tagrender. Vores store blodbøg har det nemlig med at placere en stor del af bladene i tagrenderne, og med den mængde regn, vi efterhånden får, er det fint at han kigger efter det.
Men nu siger min ryg og arme stop, så slut med rengøring for i dag, selv om det trænger næsten over hele huset.

1

Godt at vi ikke venter gæster, for det er næsten ikke til at komme ind. Håndværkerne løber og ind af denne dør.

Selv om man nok ikke kan se det, så ved jeg, at alt her er rent.

Mandag kommer "gulvmanden" og måler op. Jeg tror, der skal slibes på gulvet, og så kommer der sikkert meres støv.

I eftermiddag vil jeg hygge mig med strikketøjet - hvis armene altså kan klare det!