Ægte håndarbejde

I sidste uge var jeg til en fødselsdag, hvor fødselaren havde modtaget et kort med en tekst, som jeg gerne vil delagtiggøre alle håndarbejdsinteresserede i, da jeg synes, den er så fin. Hvorfra den stammer, ved jeg af gode grunde ikke, så jeg håber, det er i orden, at jeg videreformidler den her!
Hver eneste dag strikker vi
et lille stykke videre på vort liv.
Nogle strikker fuld af kærlighed og med omhu,
man mærker, hvilken glæde de har af
at frembringe deres livsværk.
Andre strikker uvilligt og møjsommeligt,
man mærker, hvilke kræfter og anstrengelser, det koster dem
at påtage sig "livet" hver eneste dag.
Nogle vælger et kompliceret mønster,
andre et ganske enkelt.
Ofte er det et broget "strik",
men det kan også være et stykke i triste farver.
Vi kan ikke altid selv bestemme farverne,
og kvaliteten af garnet varierer.
En gang er det hvidt og loddent.
En anden gang er det gråt og kradser.
Og indimellem lader man en maske falde
eller den falder af sig selv.......
.... og efterlader huller og et ufuldendt mønster.
Engang imellem går tråden i stykker,
og det kan kun klares med en tyk knude.
Når vi betragter vort liv,
ved vi nøjagtigt, på hvilke steder knuderne er.
Og af og til sker det, at en eller anden
smider sit strikketøj hen i et hjørne.
For menneskene forbliver det en evig hemmelighed,
hvor mange livstråde vi endnu har at strikke med.
Du har pindene i din hånd.
Du kan skifte mønster,
teknik eller værktøj.
Du kan bare ikke trævle op.
Heller ikke et ganske lille stykke.