Vi var flittige. Men jeg syntes, det var rigtig hårdt for manden min, da det var ham, der svingede øksen. Jeg havde gang i tre trillebører, men det gik rigtig fint. Jeg skal nemlig holde kroppen i gang. Jeg kørte det kløvede brænde om i skuret og stablede. Jeg havde et håb om, at vi kunne være færdige til torsdag middag, da jeg skulle noget andet torsdag eftermiddag og aften, og jeg ville ikke gerne "snyde" for det sidste. Men det var lidt af et problem, at brændet lå lige ud til vejen, hvor flere kom forbi og snakkede. Det var rigtig hyggeligt, men til sidst blev vi enige om, at vi godt kunne både snakke og arbejde samtidig, da det ellers ville tage alt for lang tid.
Jeg blev efterhånden god til at stable!
Så er der ryddet op, og det, der mangler, skal der en sav til.
Jeg talte med min søster, da vi næsten var færdige. Hun kunne ikke forstå, jeg sagde, at det var hårdt, det var da bare at trykke på en knap, så ordnede brændekløveren jo resten. Men den "maskine" kendte jeg ikke. Da jeg fortalte det til manden min, sagde han, at den kendte han da godt, og en sådan skulle vi nok have næste gang, vi skulle have brænde. Nå, og hvorfor så ikke denne gang!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar