Kyststien

Min morgenvandring blev i dag noget længere end beregnet. Det sker nu  ikke så sjældent. Da jeg kom ned til havet, var der simpelthen så dejligt.Vandets dovne skvulpen, fik pulsen ned i et roligt tempo.  Jeg følte det, som om jeg  kunne gå til verdens ende, og kun lytte til den dejlige lyd, der en gang imellem blev afbrudt af fuglenes sang. Så jeg besluttede mig for at følge kyststien, som går fra Snaptun til Juelsminde. Dog ikke hele vejen langs havet, men da jeg kender området godt, ved jeg, hvordan jeg kan gå længst muligt langs havet.
Og man møder mange ting på sin vej.

Et gammelt træ, hvor jeg sad nogen tid og filosoferede over livets gang.

 

En historie om, hvem der mon bor i dette lille hul, blev det også til. Måske bruges den til jul, hvis det nu er en nisse, der bor der. Jeg ved af erfaring, at hvis det er trolde, skal man være varsom, for dem kan man godt blive bange for.

Selv om man er gammel og rødderne kappes, kan man godt stå fast! Det er værd at huske på.

.

Ekstra motion i form af en svingtur kan man også få.

Men jeg måtte jo videre. Jeg fik lyst til at gå op forbi Voldstedet. Historien  om det kommer en anden gang.

 

Herefter gik turen tilbage til Skrænten. Tænk at bo med så pragtfuld en natur næsten lige uden for døren! 

 

Leg med kastanjer

Den anden dag var jeg ude og indsamle kastanjer. I dag ville jeg så lege lidt. Når børnebørnene bor for langt væk, må man nogle gange lege selv.

1

Der var kastanjer nok at gå i gang med. Jeg har såmænd også været ude og investere i en syl. Der skal i hvert fald ikke mangle værktøj.

Det var vældig hyggeligt, men jeg kom for sent i gang. Det blev kun til 1 i dag, men den skal nok få flere søskende.

Toget kører slet ikke

Vi er nu godt i gang efter sommerferien med broderi, og jeg skal prøve at vedligeholde den blog, der er oprettet om Jernbanebroderiet. Men NEJ, jeg kan bare ikke få det til at virke på den blog.  Men her på min egen, går det fint. Der er nu flere billeder, der er færdige, og vi vil jo gerne vise, hvor langt vi kommet.
Se f.eks. lige her

1

Så nu må jeg vente, til nogen kan hjælpe. En blog uden billeder - og det er der, det går galt - er der ikke meget sjov ved at kigge på.

Måske en "dovnedag"

I går havde jeg besøg af nogle veninder. Vi mødes om litteratur, broderi og måske lidt strik. Det blev en munter aften, hvor der hverken blev broderet eller strikket, men snaaakket, helt til der, hvor natten er begyndt!
Vi har alle haft travlt med forskellige gøremål i sommer. Derfor er det et stykke tid siden, vi sidst var sammen, så der var rigtig meget, der skulle vendes - og det blev det så.
De kom alle med en lille gave - og her viser jeg et par stykker

Karen, der sidste efterår flyttede fra et kæmpehus på landet med en kæmpehave, til et parcelhus i byen, har allerede formået, at skabe en have med stor blomsterpragt, og hun er virkelig en god blomsterbinder - uden uddannelse.

Karin havde lidt mundgodt med - og en dejlig duft af lavendler.

Og udenfor min dør står en kasse med storkenæbsplanter, som Gerda lige havde været ude i sin have og grave op. Det er længe siden, vi aftalte, at jeg skulle komme forbi i skoven, hvor hun bor, og hente nogle planter, da jeg synes, de er rigtig fine, men det har jeg bare ikke fået gjort. Nu glæder jeg mig til, de skal blomstre i min have.

De er nogle pragtfulde piger. Jeg glæder mig over, at være en del af dette fællesskab.

De fleste synger i kor, så selvfølgelig skulle dagen sluttes med at sang. Men inden vi kom i gang med det, talte vi om, hvor stor en skat, vi har i  højskolesangbogen. Vi var enige om, at der vist ikke er andre lande, som har noget tilsvarende. Og så gik vi ellers igang med at synge.

 Jeg vil lige nævne Nr. 206 " Hvor du sætter din fod" med tekst af Jens Sejer Andersen og melodi af Sigurd Barret. Vers 4 lyder:

Når du husker at le

lukker ho'det sig op og gi'r lyset entré.

Vi begriber med latter

hvad fornuften ikke fatter.

Det er li'som et kærtegn fra livets idé

når du vover at le.

Måske får du lyst til at se hele teksten. Den er værd at bruge tid på!

Efter sådan en aften har jeg svært ved at falde i søvn. Det er som om det hele lige skal lægges på plads. Derfor har jeg besluttet, at jeg godt må bruge dagen i dag til at være lidt doven - selv om jeg egentlig havde lagt planer, men de må vente til i morgen. 

Jeg føler mig meget taknemmelig og  privilegeret over at have sådanne muligheder.

En kold septemberdag

I dag måtte jeg, for første gang have de lange bukser frem til min morgenvandretur. Termometeret viste 6,8 grader. Et ordentlig dyk fra de tidligere dage med solskin og nærmere de dobbelte varmegrader. Men alligevel en dejlig, frisk morgen at komme ud i. Til den ene side lyste himlen klar blå, men ud over vandet var det meget mørkt, så jeg var i tvivl, om jeg nåede rundet i tørvejr, men det gjorde jeg.
Dejligt at jeg bare kan gå og synge, uden at genere nogen. Vi har så mange dejlige efterårssange, og heldigvis kan jeg mange af dem udenad. Jeg glæder mig allerede til i morgen, for da får jeg besøg af nogle veninder, der alle synger i kor. Og så bliver der sunget igennem og grinet og en hel masse andet.
 Men nu må jeg bare acceptere, at det er blevet efterår, og det varmere tøj må findes frem. Efteråret er jo også en dejlig årstid.

Hyldens farve er bare så fin lige nu. Kom også forbi et nøddehegn, hvor  mange nødder ligger på jorden. Jeg kan så undre mig over, hvorfor musene ikke spiser dem, i stedet for at muntre sig på mit loft. Det er nemlig en årlig tilbagevendende begivenhed, at når marken er mejet, så tror musene, at de bare kan flytte ind på mit loft.

Ryggen vil stadig ikke makke ret, men heldigvis har jeg et dejligt hjørne i stuen

I går fik jeg lavet et par sæt håndledsvarmere. De er strikket i vævestrik. På Bodil Munchs udstilling på Skanderborg Bibliotek var der vist en del håndledsvarmere, og jeg fik lyst til at lave nogle. De kan altid puttes i "julekassen".

Mere hav

Jeg fik desværre ikke meget søvn natten til i dag. Det er stadig ryg og hoved, der gør "knuder". Efter morgenmaden var jeg klar over, at der måtte ske noget, hvis jeg ikke skulle gå hen og få alt for meget ondt af mig selv. Så jeg aftalte med manden min, at jeg ville gå tur langs havet til Juelsminde, hvor han så ville hente mig i bil. Det blev en dejlig tur.

At sidde på en sten med mit tegnegrej, nyder jeg i den grad.

-at jeg så ikke helt har styr på datoerne - skidt med det. Det er jo den 21. og ikke den 19. - Og at det så heller  ikke er det helt store kunstværk, siger jeg også skidt med. Jeg nyder bare at sidde på stenen lige ud til vandet med min skitsebog! 

Og hvad kan da ikke møde på sin vej?

1

Det var næsten, som den kiggede lige på mig, og spurgte, hvad vil du her, hvis du ikke vil hjælpe mig tilbage i vandet?  Men stendød var den nu!

"Mit" sted

I går var jeg lidt rastløs.Hvordan det lige kunne være, ved jeg ikke. Solen skinnede jo her på Skrænten sidst på eftermiddagen. Men ondt i ryg og hoved var måske en stor del af årsagen. Først satte jeg mig ud på terrassen med strikketøjet. Det plejer at hjælpe, men nej ikke i dag. Så var det op på cyklen, og turen gik ned til havet ved "Fruens" Badehus. Fruen er ikke mig, men vi har givet det navnet, da det var den tidligere frue på Palsgaard slot, Gudrun Schou, som brugte det mest. Det er Palsgaard, som ejer det, men lokale må gerne færdes der til fods - eller på cykel.
Da jeg kom ud af skoven og ned til vandet, var der simpelthen så tåget, at jeg næsten ikke kunne se noget. Men en lille tur langs vandet, giver mig en dejlig ro.
Se lige  hvor dejligt, der er sådan en sensommer sidst på eftermiddagen - tåget -eller ej!

 Badebroen var taget ind for i år.

Strøgtur i Skanderborg - med Ole Lund Kirkegaard

Efter besøg på strikudstilling og en dejlig frokost, skulle søster og jeg selvfølgelig på strøgtur. Jeg gik på Skanderborg private realskole, og et par klasser over mig gik den rødhårede Ole. Senere blev han særdeles kendt, nemlig Ole Lund Kirkegaard. Skanderborg har jo virkelig profileret sig med Ole Lund Kirkegaard og hans univers. Jeg har selvfølgelig alle hans bøger. En del har jeg fået foræret af Annelise, hans eks.hustru, som jeg i en del år arbejde sammen med.
Jeg lader billederne tale for sig selv - og jeg mindes, hvordan vi cyklede op af Ladegårdsbakken. Jeg skulle hele vejen op, Ole kun halvvejs.

Jeg kunne fortælle meget mere om Ole, men det bliver måske en anden gang!

Ugerne, der bare smuttede

Jeg har været fraværende på bloggen, da tiden bare er suset af sted. Jeg prøver at følge med og sortere i, hvad der er vigtigt for mig lige her og nu.
I sidste uge startede vi med at male ikoner igen efter en lang sommerferie. Vi var på besøg hos Lise i Virklund, som havde plads til os. Det kræver nemlig en del bordplads, at have sine ting opstillet til maleprocessen.
Lise er en virkelig kreativ pige. Hun kan rigtig meget med sine hænder. Hun  var i gang med oprydning og dermed salg af en del ting. Det nød jeg godt af.

Jeg kom hjem med denne fine kurv flettet af pil. Æblerne er også fra Lises have. Vi kunne blot gå ud og plukke dem, vi havde lyst til.

Om aftenen samme dag skulle vi  samles i broderigruppen efter sommerferien. Jeg har selvfølgelig mødt en del i sommerens løb, men ikke alle, så det var et dejligt gensyn. Mange har været flittige, så vi er kommet langt.

En fødselsdag skulle også fejres lørdag. Det blev en rigtig dejlig lørdag. Først var vi ude at heppe, da familien startede med et løb. Et lokalt løb - Fuldenløbet. Alle 4 var med. Den mindste på cykel.  En sej motionsfamilie!

1

Her er den mindste i fuld fart. Far kommer lige bagefter.

Her kommer mor og datter. Det var moderens fødselsdag, vi fejrede.

Jeg siger blot GODT klaret til de 2 små. En meget kuperet rute på 6 km, der gik ind gennem skoven. Det er noget, der kan tære på kræfterne. Alle kom i mål i fin tid. Far og mor er vant til at løbe, men for børnene, var det første gang, de deltog i et løb.

Sammen med min søster har jeg også været på besøg i Skanderborg. Den by, hvor jeg gik i skole. Anledningen var denne gang en strikudstilling i biblioteket i kulturhuset. Det er Bodil Munch, der udstiller. Jeg overvejer, at strikke en af hendes ting, og ville gerne se det færdige resultat.

1

Det er disse stedmoderblomster, jeg er faldet for.

Men der var også andre fine ting på udstillingen. Blandt andet en del håndledsvarmere.

Foreløbig er det blevet til, at jeg har fundet garn frem i gemmerne, og vil igang med håndledsvarmere. De er udført i vævestrik, som jeg synes, giver en rigtig fin effekt, og i de fleste tilfælde er enkelt at strikke.  

Fordi jeg lige nu synes, tiden løber afsted for mig, tænker jeg en del over TID. Egentlig synes jeg, at jeg er ret god til at styre min tid og nyde nuet. Men den sidste tid er vist gået lidt for stærkt for mig. Jeg må derfor sørge for, at komme ind i en rolig rytme, så der er pauser, pusterum, åndehuller og oaser. Jeg ved, at det er nødvedigt, at der er en god balance mellem hjemme og ude. Altså skal jeg have pauser mellem mine projekter. Min krop er god til at give mig besked, men jeg er ikke altid en god lytter! Det har jeg virkelig måttet sande. Et par dage måttet "rykkes ud", da ryg og hoved gjorde "knuder". Det er rigtig træls, når solen skinner så dejligt udenfor.

Blommemarmelade

I går kom naboen med en skål blommer. De blev straks omsat til en dejlig marmelade.

Jeg fandt opskriften på www.valdermarsro.dk.
Blommemarmelade
400 g blommer
125 g sukker
1 vaniljestang
2 spsk vand
1 tsk kanel
evt. 2 stjerneanis

Rengør, halver og udsten blommerne. Skrab vaniljen ud af vaniljestangen og bland vaniljen med sukker, så de fine vaniljekorn skilles fra hinanden i sukkeret. Kom sukker, vanilje, blommer, kanel, stjerneanis og vand i en gryde og kog blandingen op. Skru ned for varmen til det blot simrer og lad det stå og simre i et godt stykke tid, gerne 30-45 minutter til sukkeret karamelliseres og blommesaften tykner. Hold øje med, at der ikke koger tørt og brænder på. Kom den færdige blommemarmelade på et rent, skoldet glas og opbevar i køleskabet.

Jeg undlod at komme kanel i, da det ikke er et krydderi, jeg holder af. Køkkenskuffen indeholdt heller ikke stjerneanis. Men jeg siger, det smager! Jeg havde et næsten nybagt stenalderbrød, så UHM.

Der var så mange blommer, at jeg kunne lave dobbelt portion.

Heldigvis plantede naboen 2 nye blommetræer. Det træ, vi også i mange år havde nydt godt af, måtte nemlig for nogle år siden lade livet - det knækkede. Så de sidste par år, har jeg savnet, at naboen ringede på med en skål blommer i hænderne. Men i år var jeg heldig, selv om han fortalte, at det kun var det ene træ, der havde gode frugter. Det andet var angrebet af noget, så ingen af blommerne kunne bruges.

Så jeg siger TAK.- Der er for resten også til en blommetærte - tror jeg!