Vi har alle haft travlt med forskellige gøremål i sommer. Derfor er det et stykke tid siden, vi sidst var sammen, så der var rigtig meget, der skulle vendes - og det blev det så.
De kom alle med en lille gave - og her viser jeg et par stykker
Karen, der sidste efterår flyttede fra et kæmpehus på landet med en kæmpehave, til et parcelhus i byen, har allerede formået, at skabe en have med stor blomsterpragt, og hun er virkelig en god blomsterbinder - uden uddannelse.
Karin havde lidt mundgodt med - og en dejlig duft af lavendler.
Og udenfor min dør står en kasse med storkenæbsplanter, som Gerda lige havde været ude i sin have og grave op. Det er længe siden, vi aftalte, at jeg skulle komme forbi i skoven, hvor hun bor, og hente nogle planter, da jeg synes, de er rigtig fine, men det har jeg bare ikke fået gjort. Nu glæder jeg mig til, de skal blomstre i min have.
De er nogle pragtfulde piger. Jeg glæder mig over, at være en del af dette fællesskab.
De fleste synger i kor, så selvfølgelig skulle dagen sluttes med at sang. Men inden vi kom i gang med det, talte vi om, hvor stor en skat, vi har i højskolesangbogen. Vi var enige om, at der vist ikke er andre lande, som har noget tilsvarende. Og så gik vi ellers igang med at synge.
Jeg vil lige nævne Nr. 206 " Hvor du sætter din fod" med tekst af Jens Sejer Andersen og melodi af Sigurd Barret. Vers 4 lyder:
Når du husker at le
lukker ho'det sig op og gi'r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuften ikke fatter.
Det er li'som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.
Måske får du lyst til at se hele teksten. Den er værd at bruge tid på!
Efter sådan en aften har jeg svært ved at falde i søvn. Det er som om det hele lige skal lægges på plads. Derfor har jeg besluttet, at jeg godt må bruge dagen i dag til at være lidt doven - selv om jeg egentlig havde lagt planer, men de må vente til i morgen.
Jeg føler mig meget taknemmelig og privilegeret over at have sådanne muligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar