En kold septemberdag

I dag måtte jeg, for første gang have de lange bukser frem til min morgenvandretur. Termometeret viste 6,8 grader. Et ordentlig dyk fra de tidligere dage med solskin og nærmere de dobbelte varmegrader. Men alligevel en dejlig, frisk morgen at komme ud i. Til den ene side lyste himlen klar blå, men ud over vandet var det meget mørkt, så jeg var i tvivl, om jeg nåede rundet i tørvejr, men det gjorde jeg.
Dejligt at jeg bare kan gå og synge, uden at genere nogen. Vi har så mange dejlige efterårssange, og heldigvis kan jeg mange af dem udenad. Jeg glæder mig allerede til i morgen, for da får jeg besøg af nogle veninder, der alle synger i kor. Og så bliver der sunget igennem og grinet og en hel masse andet.
 Men nu må jeg bare acceptere, at det er blevet efterår, og det varmere tøj må findes frem. Efteråret er jo også en dejlig årstid.

Hyldens farve er bare så fin lige nu. Kom også forbi et nøddehegn, hvor  mange nødder ligger på jorden. Jeg kan så undre mig over, hvorfor musene ikke spiser dem, i stedet for at muntre sig på mit loft. Det er nemlig en årlig tilbagevendende begivenhed, at når marken er mejet, så tror musene, at de bare kan flytte ind på mit loft.

Ryggen vil stadig ikke makke ret, men heldigvis har jeg et dejligt hjørne i stuen

I går fik jeg lavet et par sæt håndledsvarmere. De er strikket i vævestrik. På Bodil Munchs udstilling på Skanderborg Bibliotek var der vist en del håndledsvarmere, og jeg fik lyst til at lave nogle. De kan altid puttes i "julekassen".