Morgentur til havet og GODT nytår

Min morgentur gik som sædvanlig ned til havet. Jeg gik vel nærmest og mediterede. Hvert et skridt blev nydt. Jeg glæder mig over, at jeg kan gennemføre disse gåture, som jeg føler er vigtige både for mit helbred, men også for psyken. Jeg hører havets stille brusen - sætter det ene ben foran det andet - og pludselig er jeg tilbage på Skrænten, og der er gået halvanden time.  Jeg tænkte slet ikke på at tage billeder, selv om solen stod så fint op. Men 2014 året blev vendt, og der blev tænkt på det år, som nu snart banker på.
Tilbage på Skrænten ventede manden min, som nu heldigvis har det bedre. Men vi har aftalt, at i aften bliver en stille aften, bare os to. Han har stadig brug for ret meget hvile. Nytårsmenuen er ændret, da den vi plejer at indtage, vil være for udfordrende for en sart mave. Men jeg ved, at vi får en hyggelig aften.
Til jer, der læser med, siger jeg TAK fordi i kigger forbi. Jeg ønsker jer alle et festligt, sjovt og fantastisk nytår. Pas godt på hinanden derude. Jeg håber 2015 bliver fyldt med kærlighed, glæde og fred.

• 

Vagtlægeordningen virkede for os

Anden juledag blev manden min syg. Han er ellers min klippe, og selv om han har småskavanker, så som diabetes 2 og lidt for højt blodtryk, så klager han sig simpelthen aldrig.
Vi havde været tidligt oppe, og efter en dejlig morgenmad, gik vi en tur i parken.
Men hjemme igen kunne jeg fornemme, at han ikke havde det godt. (Det er sådan noget, man finder ud af, efter næsten 50 års ægteskab). Han indrømmede, at han havde rigtig ondt i maven og en frygtelig kvalme. Ligesom han sagde, at han juleaften også havde haft hovedpine, hvad han ellers aldrig har. Vi blev enige om, at han skulle hvile sig, og vi ville så bare tage det helt roligt resten af dagen.
Men der var ikke gået et øjeblik før han kastede op. Og det gentog sig flere gange i stor stil ret hurtigt efter hinanden. Han var ligbleg, og jeg blev betænkelig ved situationen.
På en forsigtig forespørgsel, om jeg måske skulle ringe til vagtlægen, sagde han ja, og så vidste jeg, at det var helt galt. Han er kun i kontakt med læge, når det er nødvendigt med kontrol af sukkertal og blodtryk.
Jeg ringede op, og fik at vide, at der var 7 min. ventetid. Det holdt stik - og lidt mere til. Desværre havde jeg ikke meget strøm på min telefon, men dog nærvær nok til at få den sat i stikkontakten, så den ikke løb tør for strøm. Da jeg fik kontakt til en læge, var det en god samtale. Han sagde, at der ville gå mindst 2 timer inden en læge kunne være ude hos os. Vi blev derfor enige om, at jeg skulle prøve at få ham ud i bilen, og køre til Horsens, da det ville være det hurtigste.
Det gik, og da vi kom til Horsens, stod der en læge klar til at modtage ham.
Han blev nøje undersøgt, og der var ganske rigtigt noget galt med hans mave. De mente, det kunne klares med medicin. Men nu var klokken over 15, og så sagde de, at apotekerne i Horsens havde lukket. Men det viste sig så, at de lå inde med den medicin, han skulle have, så vi blev udstyret med medicin og orientering om brugen. De mente godt, jeg kunne få ham med hjem igen, men med besked om, at hvis medicinen ikke virkede, skulle vi bare ringe igen.
Det må derfor siges, at vagtlægeordningen denne gang virkede for os. Det er jeg taknemmelig for.
Efter en urolig nat, har han det heldigvis bedre i dag. Så medicinen virker åbenbart.

Julen, åh hvor er du dejlig

Den 22. startede dejlige dage, da min datter kom hjem. Det er så dejligt, at have hende under samme tag. Vi hyggede og nød hinandens selskab.
Sønnen og hans familie kom den 24. Så havde jeg alle mine kære omkring mig. Der er simpelthen ikke noget bedre.
Manden min  og sønnike gik i køkkenet sammen, for at forberede maden. Hos os står den altid på kalkun juleaften.

Eneste "uheld" i køkkenet var, at den fond, som manden havde forberedt hele dagen, pludselig kogte helt tør. Det sker, når der er mange bolde i luften. Men sønnen havde også forberedt sig, og kogt den fond, som han har stor succes med at anvende. Så ingen panik.  Hos os er maden juleaften en stor nydelse, og det blev det sandelig også i år.

Risalamanden med mandel tog sin tid at komme igennem, da manden min fik mandelen ret hurtigt, men ikke gav sig til kende, før skålen var tom, og der var spist op.

Selv om der er små børn, er der ingen hast over spisningen, men tid til rigtig at nyde maden.

Børnene var selvfølgelig spændte, men ikke på nogen måde utålmodige.

Der blev i eftermiddagens løb kigget lidt julefjernsyn.

Jeg nød at gå og dække bord.

Her er jeg i gang. Bordet dækkes næsten ens hvert år. Den samme dug, tallerkner, og ikke mindst servietholderne. Dem har mine børn lavet, da det var små og i dagpleje hos Grethe. Det blev dog bemærket, at en i årenes løb har mistet et øje, så det må jeg vist reparere inden næste år.

Sådan så juletræet ud i år.

Efter at have sunget alle de dejlige julesalmer/-sange, startede gaveuddelingen.

TAK til alle mine kære for en rigtig dejlig dag, som først sluttede sent. Jeg fik så fine gaver, som jeg nok skal vise ved en anden lejlighed.

Adventstiden nærmer sig afslutningen

Adventstiden nærmer sig nu sin afslutning. Jeg har lyst til at dele teksten til en sang, som en arbejdskollega skrev i 1988. Chris er ikke mere, men hans sang minder os hvert år ved adventstidens  begyndelse, om den person, han var. Teksten er aldrig udgivet, og derfor kun kendt af en nær kreds. Den må selvfølgelig ikke bruges i prof. øjemed, men alene nydes i en stille stund, hvor den nok kan give stof til eftertanke. Jeg sender samtidig en kærlig hilsen til Chris Tophøjs familie.

Mel. Nu har vi altså jul igen.

Nu nærmere julen sig i hast

den sag er ganske sikker,

vi med bekymret øjekast

på vor kalender kigger.

Vi undres på, hvor tiden går

og hvordan vi nu når det

og at vi ikke vel har råd 

og om vi måske får det.

Så vi må bruge alt vort vid

i denne søde adventstid,

den skønne, travle, alt for korte adventstid.

Og medens julen rykker nær

og adventstiden ender,

til alle dem, som vi har kær

vi vore tanker sender,

vi synes, det var alt for lidt

vi nå'de at få set dem,

og der var sikkert glæder som

vi kunne ha' beredt dem.

Så vi må sætte al vor lid

til denne søde adventstid

den skønne, glade, alt for travle adventstid.

Se, julebud og julefred

og skønne julekærter,

de er symbol på kærlighed

og lys i vore hjerter.

Hvis vi, i årets mørke tid

en lejlighed ku' finde

så også vores julelys

for andre kunne skinne.

Så ku' vi roligt fæste lid

til denne søde juletid

den skønne, kære, æret være juletid.

Velkommen

I morges, da der endnu var nogenlunde vejr, nød jeg at være udenfor.

Velkommen skal alle, der har lyst til at besøge os på Skrænten, være.

Man må gerne ringe på ved fordøren.

Englen blev pyntet med en glorie.

Juletræet med lys har stået hele december og lyst op i mørket, så det gik jeg bare forbi.

 

 

julegavestrik

Så blev endnu en julegave færdig.

En trøje til Noah. Når man er 5 år, er jeg helt klar over, at en sådan gave slet ikke kommer op på siden af f.eks. Lego Chima. Men det er også lige meget, bare den varmer ham.

Julehygge, gløgg + migræne

I aftes var vi til julehygge hos gode venner. Det var en rigtig hyggelig aften. Der blev serveret dejlige hjemmebagte ting. Til sidst blev der serveret gløgg og æbleskiver

Vi spadserede hjem. Det var en kold aften, men heldigvis udeblev den varslede storm - i hvert fald her hos os.

Jeg havde ikke sovet mange timer, før jeg vågnede med migræne. Uha det var slemt. Jeg har medicin, jeg kan tage. Jeg troede først ikke det virkede, men det gjorde det heldigvis - efter nogen tid. Men dagen i dag er bare "væk", det er først nu her hen under aften, jeg er på højkant igen.

Jeg prøver at analysere, hvad det kan være, der udløste migrænen. Det eneste jeg kan komme på er gløggen. Den smagte ellers godt, og jeg fik kun 2 små glas. Men det varer nogen tid før jeg igen skal have gløgg,  jeg ikke selv har lavet. Jeg skal vide hvilken rødvin, den er lavet på, og hvad spiritus, der kommes i.

Jeg ved selvfølgelig også, at jeg skal sørge for at få nok søvn, men det blev ikke overvældende sent, så jeg tror bestemt ikke, det kan være grunden.

Måske må jeg bare acceptere, at jeg får migræne engang imellem, men det er altså svært. 

 

Jernbanetæppet

I aftes blev der broderet.

Stenderup Kirke

Nærbillede, hvor man bedre ser det fine broderi.

København

I weekenden var jeg i København på besøg hos min datter. Mandag skulle jeg have min fødselsdagsgave fra Trille. Et frisørbesøg hos Face of Copenhagen. Jeg fik en rigtig fin klipning, så jeg føler mig næsten som en ny kvinde. Oveni fik jeg en hel masse gode råd om pleje af håret.
Jeg har, efter at være kommet hjem, fået kommentarer om, at det klæder mig, og at jeg er kommet til at se  yngre ud. Det gør da en glad. Da manden min hørte det, sagde han, at han så blev helt betænkelig ved at sende mig af sted en anden gang, for tænk hvis jeg kom hjem og lignede en teenager....
Det var nogle rigtige dejlige dage, så en stor TAK til min søde, betænksomme datter.
I øvrigt kom jeg også hjem med noget andet. Jeg ville gerne have udskiftet en lampe over spisebordet i mit nye køkken. Jeg har 2 apotekerlamper over køkkenbordet, og ville gerne have en lidt større over spisebordet. Apotekerlamperne er fremstillet på Holmegård Glasværk, som desværre ikke eksisterer mere. Da min datter hørte det, gik hun i gang med at søge på nettet. Og der var muligheder. Bl.a. på Frederiksberg, ikke så langt fra, hvor min datter bor. Og den mulighed blev straks udnyttet. Så jeg rejste glad hjem i toget med lige den Apotekerlampe, som jeg ønskede mig. Lampen er som ny, og indkøbt for 400 kr.

Jeg er så glad for denne lampe, og glæder mig til at få den op at hænge.

Julekalenderlæsning

Man må gerne være lidt barnlig her i december. Det er jeg i hvert fald. Jeg læser med største fornøjelse  julekalender for mig selv. Det er så hyggeligt at sidde i skæret af et tændt stearinlys og læse. Her lidt af det jeg læser lige nu.

 

Julemandens breve af J.R.R Tolkien (forfatter til f.eks. Hobitten og Ringenes Herre) skrev hvert år brev til sine børn, hvori han i ord og billeder beskrev sit hus og sine venner, og hvad der skete af morsomme eller dramatiske begivenheder på Nordpolen. Det første skrev han i 1920.

Halfdan Rasmussen holder jeg rigtig meget af at læse, og han har skrevet julekalender både for voksne og børn, og hans ven, Ib Spang Olsen, har tegnet. Den for voksne er udgivet i 1965. Den for børn er fra 1984.

Johannes Møllehaves brug af sproget er jo bare eminent. Jeg læser gerne Historien om julen og nyder Jane Ray's flotte illustration. Et hit hvert år er også Johannes Møllehaves gendigtning af fortællingen om De hellige tre konger. Den hedder "Hvordan skal vi nå frem til jul?"

 

Ikke alt er lige vellykket

Jeg må sande, at ikke alt hvad jeg laver bliver lige vellykket. Men det er alligevel sjovt at eksperimentere.

De små nissehuer er jeg tilfeds med. Dem har jeg lavet før. Men de filtede hjerter er ikke blevet, som jeg ønskede - men nu har jeg prøvet. De kan komme udenfor, og med lidt gran og andet grønt, kan det måske gå an, men indenfor kommer de ikke op.

En dejlig, livgivende aften

I går havde vi juleafslutning i Seriøs strik, for sjov... Og sjovt var det. Vi startede med at spise sammen på en dejlig restaurant. Her blev præmien fra Brande omsat - og tænk, selv om jeg ikke har bidraget med strik til juletræet, fik jeg del i præmien i form af mindre betaling for middagen. TAK!
Derefter skulle der strikke og prales - og det blev det så!

Anne har gang i et juletræ.

 

Emmy viser sin nederdel, der er en "slagtet" sweater.

 

 

Her drøftes strik - tror jeg. Vi lærte smock-strik.

Juletræet, der udløste præmien i Brande, var selvfølgelig også med.

Billederne er lånt hos Hanne Pjedsted.

Tak til alle jer dygtige strikkere, fordi der også er plads til en analfabet udi strikning i foreningen.

Historien om en sweater

1

Denne dejlige sweater er strikket af min strikkeveninde Ebba. Den var oprindelig tænkt til hendes mand. Men ak, det viste sig snart, at den ville blive for lille (selv om manden slet ikke er unormalt stor). Så bestemte Ebba sig for, at strikke den, så hun selv kunne bruge den. Men når hun ville tage den på, tænkte hun hver gang, at den jo oprindelig ikke var tiltænkt hende. Hun besluttede sig derfor for at sælge den, når der skulle være julemarked på Horsens Industrimuseum den 13.-14. december, hvor Seriøs Strik har en stand. Men ak,ak så kom nye forhindringer i vejen, da der alene må sælges unika fra standen, og sweateren er strikke efter en opskrift.

Jeg tror aldrig, jeg ville få strikke så flot en sweater, så jeg var hurtig og spurgte, om hun måske ville sælge den til mig. Det ville hun heldigvis gerne, så nu bor den her hos mig på Skrænten.

TAK Ebba, den er så fint strikket i den blødeste uld og monteret, så det er en ren fornøjelse for mig at eje den.