mandag den 1. december 2014

Historien om en sweater

1
Denne dejlige sweater er strikket af min strikkeveninde Ebba. Den var oprindelig tænkt til hendes mand. Men ak, det viste sig snart, at den ville blive for lille (selv om manden slet ikke er unormalt stor). Så bestemte Ebba sig for, at strikke den, så hun selv kunne bruge den. Men når hun ville tage den på, tænkte hun hver gang, at den jo oprindelig ikke var tiltænkt hende. Hun besluttede sig derfor for at sælge den, når der skulle være julemarked på Horsens Industrimuseum den 13.-14. december, hvor Seriøs Strik har en stand. Men ak,ak så kom nye forhindringer i vejen, da der alene må sælges unika fra standen, og sweateren er strikke efter en opskrift.
Jeg tror aldrig, jeg ville få strikke så flot en sweater, så jeg var hurtig og spurgte, om hun måske ville sælge den til mig. Det ville hun heldigvis gerne, så nu bor den her hos mig på Skrænten.
TAK Ebba, den er så fint strikket i den blødeste uld og monteret, så det er en ren fornøjelse for mig at eje den.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar