Og hvilken glæde der bobler gennem en, for så må der da være forår.
Da jeg kom hjem ryddede jeg alle krukker for gran m.m., for nu skal der helt andre ting frem. I haven er der jo også gang i alle foråsløgene.
Men græsplænen, åh hvor er det et sørgeligt syn. Jeg synes bestemt ikke, vi længere kan kalde den for en græsplæne, for der er simpelthen ingen græs, men kun mos.
Det bliver dog ikke til havearbejde i dag.
I går var jeg på museumstur til Silkeborg for at se udstillingen Munch + Jorn. Det var en lang dag for min ryg, vi tog afsted kl. 9, og var hjemme igen kl. ca. 18. Det hævner sig i dag.
Udstillingen er en del af Kulturår 2017, og kan ses frem til 28. maj. Jeg var afsted sammen med en 'malerveninde', så vi fik selvfølgelig lang tid til at gå med med at 'gennemgå' Munch's malerier. Jeg var meget overrasket over at se Munch malerierne, da jeg altid har forbundet ham med noget sørgmodigt, men jeg har sandelig fået et helt andet indtryk af hans kunst. Selvfølgelig er der i nogle malerier en tendens til noget melankolsk, men hans brug af farver, det var overraskende, og det tiltalte mig i den grad.
Det er faktisk første gang, jeg her i Danmark har været udsat for et så omfattende sikkerhedstjek, inden vi fik adgang, men det må jo være nødvendigt.
Da vi havde gået en 3-timer i udstillingen, blev vi enige om, at køre ud til Silkeborg Bad, hvor bl.a. Birgitte Thorlacius udstiller. Birgitte har vi for mange år siden besøgt. Hun underviste os i akvarel nogle dage på Brenderup Højskole. Min veninde købte dengang en akvarel, hun havde malet. Birgittes udstilling er fin, og vi brugte en del tid på at kigge og diskutere de udstillede genstande. Det er bare så dejligt, at have en at tale 'fagligt' med om tingene, når jeg er på udstilling.
Da vi havde være gennem de forskellige udstillinger på Silkeborg Bad, kørte vi tilbage til Jorn Museet og så det sidste af Jorn + Munch udstillingen.
Efter en kop kaffe med dejlig appelsinkage til, gik turen hjemad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar